Stor lønforhøjelse til politikere

Lærerne i Grønland skal nøjes med at stige 1,5 procent - politikerne vil have 40 procent mere i løn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens Landsstyret i Grønland vil spise lærerne af med en lønforhøjelse under inflationen, lyder der helt andre toner, når det drejer sig om politikernes egen løn.

Et forslag om en lønstigning fra 235.000 til 330.000 kroner om året fik bred opbakning under førstebehandlingen i Landstinget. Stigningen på små 100.000 kroner skal sikre, at lønnen afspejler politikernes store ansvar, lyder et af argumenterne. Desuden vil det være svært at få unge, veluddannede grønlændere til at gå ind i politik, hvis ikke lønnen kan konkurrere med niveauet i erhvervslivet.

'Politikerne skal have betaling for det, de laver, men de skal huske, at det også gælder for lærere. Vi er blevet tilbudt en stigning på 1,5 procent. Politikerne foreslår omkring 40 procent til sig selv', siger Claus Jochimsen, formand for lærernes fagforening Imak.

Forhandlingerne om lærernes løn brød sammen i september, og for at få Landsstyret tilbage til forhandlingsbordet har Imak indført blokade mod, at medlemmerne søger ledige stillinger i Grønland. Det samme gælder lærere i Danmark, da Lærernes Centralorganisation har indført en sympatiblokade. Begge blokader trådte i kraft den 1. november.

I stedet for at genoptage forhandlingerne har landsstyremedlem for økonomi, Josef Motzfeldt, angrebet lærerne i et længere avisindlæg, hvor han beskylder dem for at tage folkeskolen som gidsel. Han mener, at 1,5 procent over to år er nok, fordi lærerne fik en større lønstigning i 1998.

Men det skyldtes, at lærerne skulle indhente et efterslæb, fordi de ikke havde fået mere i løn i flere år. Så det argument holder ikke, mener Claus Jochimsen.

'Det fine ved resultatet dengang var netop, at vi fik trukket en streg i sandet, så vi kunne koncentrere os om at se fremad og sammen løse de store problemer, som folkeskolen er i. Så med sit indlæg får Josef Motzfeldt hele Landsstyret til at fremstå som en utroværdig forhandlingspart', siger Claus Jochimsen. Problemerne i folkeskolen handler om for mange aflyste timer, for få og for trætte lærere og om kun sporadisk undervisning i vigtige fag som sprog og matematik mange steder.

Politikerne gør for lidt

Claus Jochimsen har svaret igen på angrebet fra Josef Motzfeldt med et indlæg, der bærer overskriften 'Hvorfor laver lærerne nu ballade igen?'. Her forklarer han blandt andet, at en bedre løn vil kunne tiltrække flere uddannede lærere til den grønlandske folkeskole.

'Josef Motzfeldt forsøger at tørre problemet af på os, når han siger, at lærere må medvirke til at få det bedst mulige ud af situationen med de midler, der er til rådighed. Det har vi allerede gjort i flere år, uden at undervisningen samlet set fungerer bedre af den grund', siger Claus Jochimsen, der mener, at politikerne gør for lidt for at skaffe flere uddannede lærere.

'Ingen kan trylle 400 lærere frem på én gang. Men det er udtryk for afmagt og manglende politisk lederskab, når Josef Motzfeldt i sit indlæg spørger, hvor disse lærere skal komme fra. Det er ham, der som ansvarlig politiker skal besvare det spørgsmål. Men vi vil gerne hjælpe ham. Derfor har vi lavet en plan for, hvordan vi over nogle år kan tiltrække flere lærere, siger Claus Jochimsen.

Imak er ikke den eneste fagforening, der er utilfreds med Landsstyret. Pædagogerne har netop varslet blokade, selv om Landsstyret har tilbudt dem en lønstigning, som er langt større end lærernes. Pædagogerne vil ikke nøjes med 8,1 procent over tre år. De forlanger en stigning på 13,8 procent og henviser til, at det nu er dem, der har et lønefterslæb, efter at lærerne fik rettet op på deres løn for to år siden.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS