Jeg har været ude for chokerende oplevelser! For nylig var jeg instruktør på et internatkursus med lærere for alle klassetrin, arrangeret af Biologforbundet. Efter en indsamlingstur i skoven udleverede jeg en ottesiders forsøgs- og opgavevejledning. Alle uden undtagelse kastede sig over de forsøg, som jeg havde udarbejdet for børnehaveklasser. Hovedparten af lærerne kastede sig over et forsøg, hvor man skal indstøbe et emne i flydende, klar lysegelé, der gøres flydende i et vandbad. Andre lærere skar figurer af emner fra skoven. Et par kursister samlede blæk af blækhatte.

Men ingen besvarede de faglige opgaver eller viste interesse for det teoretiske. Ingen foretog fagligt-relevante forsøg. Kromatografi blev mødt med dyb undren. Jeg opgav teorien bag farvekemi. Alt handlede om at hygge sig/lege/gøre det mindst besværlige/undgå det faglige/undgå det teoretiske.

Jeg foreslog forgæves kursusarrangøren gruppediskussioner af mit oplæg til opgaver og forsøg. Næste dag gik med, at man fik mig til igen at holde foredrag om artskendskab. Af lærernes mimik, spørgsmål og kommentarer må jeg konkludere: I folkeskolen undervises der helst ikke fagligt. Man vælger det nemmeste og mest underholdende, selv om det er uden faglig relevans. Lærerne er uøvede i forsøg, ikke-ambitiøse og usikre på sig selv. De stiller ingen krav til eleverne. Lærerne er næppe dumme eller dovne, men ofre for en glidende udvikling, som afspejles i elevernes adfærd. Lærere og elever er forbundne kar.

Jeg har også engang undervist på to folkeskoler i England. Lærerne var dygtige nok, men deres elever havde stort set ikke lært noget. Jeg opdagede mangler i viden, som ingen af de engelske lærere havde opdaget. Lektieoverhøring var ukendt. Elever i 14-års-alderen (og jeg taler om hele klassens elever) kunne ikke gange med ti, de kendte ikke vands koge- eller frysepunkt, vidste ikke, hvad procent er, kunne ikke tegne et koordinatsystem, kunne ikke udregne rumfanget af en kasse, hvor alle sider var en meter, havde aldrig hørt om at disponere en tekst (16-års-klasse). Og så videre.

Mere alvorligt: De havde mistet evnen til at lære faglig viden. Man kunne ikke undervise dem i, hvad procent betyder. De havde mistet troen på, at de ville kunne forstå det. Jeg taler stadig om hele klasser. Det samme med koordinatsystemet: De satte nogle streger tilfældigt på akserne, uden hensyn til at afstanden skal være den samme. Det hårrejsende var, at man ikke kunne lære dem det. De ville ikke høre om det: Det havde så mange lærere i så mange fag tidligere forsøgt at lære dem, så hvis de ikke havde lært det endnu, kunne de ikke lære det, sagde de. De nægtede at høre efter, der var ingen vej tilbage.

Hvis man i folkeskolen i dag bruger alle de faglige timer med at indstøbe emner i plast, snitte i træ, male i en bog og så videre, får man mennesker, som ikke har indlæringsevne, kompetence, konkurrenceevne, arbejdsevne, overlevelsesevne, selvværd!

Ole Terney

cand.scient. i biologi,

Frederiksberg