0   239

Pædagoger på lige fod med lærere

Med en fælles løn- og arbejdstidsaftale kan lærere og pædagoguddannede samarbejde ligeværdigt

Der er to gennemgående voksne i hverdagen for hver lille gruppe børn på dagtilbuddet Tejbjergskolen - en mand og en kvinde, en læreruddannet og en pædagoguddannet. Begge er til stede i hele skoledagen og har et fælles ansvar for børnenes undervisning og den sociale træning, de har brug for, før de kan vende tilbage til en almindelig folkeskoleklasse. På forsøgsbasis har Kalundborg Kommune og Vestsjællands Lærerkreds indgået en løn- og arbejdstidsaftale, der bringer vilkårene for pædagoguddannede og læreruddannede så tæt på hinanden som muligt, så de to faggrupper kan indgå i et ligeværdigt samarbejde om de 20 børn fra seks til ti år.

Politikerne i Kalundborg Kommune og den lille nabokommune Hvidebæk har besluttet at satse på en tidlig indsats over for truede børn. Der er blevet skrabet penge sammen fra en stribe konti i social- og skoleforvaltning til et kombineret skole- og familiebehandlingstilbud.

Artiklen fortsætter under banneret

'Vi oplever som så mange andre steder i landet, at vi får flere og flere børn med særlige behov - normaltbegavede børn, som har svært ved at håndtere samværet med andre', fortæller skole- og kulturchef Niels Steenfeldt, Kalundborg Kommune. 'Vi har en heltidsskole, som henvender sig til elever fra 6.-7. klasse og opefter, som har større og større tilstrømning. Og vi håber jo, at antallet af børn, som visiteres til heltidsskolen, mindskes om nogle år på grund af en bedre tidlig indsats. Men det er klart, at det her er ikke noget, vi kan evaluere om tre år og sige, 'virkede det, eller virkede det ikke?'. Der går mindst en seks-syv år, før vi kan vurdere, om det lykkedes'.

Tejbjergskolen bor i to villalignende ejendomme i landsbyen Årby lige midt i skellet mellem Kalundborg og Hvidebæk Kommuner. Efter en nødtørftig renovering er det lærere, pædagoguddannede og elever, der går og indretter færdig, samler møbler, hænger tavler og hylder op og installerer computere.

Nogle skal tro på dem

Leder af Tejbjergskolen Marianne Huitfeldt har et grundlæggende kriterium, når børn skal visiteres til tilbuddet - der skal være en voksen omkring barnet, der tror på det, som tror, at der er håb om, at det barn efter nogen tid vil blive i stand til at vende tilbage til folkeskolen.

'Vi er en del af folkeskoletilbuddet. Vi deler bestyrelse med Årby Skole, og vi forestiller os, at ved større arrangementer som for eksempel emneuger kan vi også bidrage. Og mens et barn er her, vil vi holde tæt kontakt med barnets tidligere klasselærer, og efter nogen tid kan barnet så prøve at vende tilbage til sin gamle klasse en dag eller to og komme tilbage her, så vi kan arbejde videre med de ting, der måske stadig ikke fungerer helt godt. Vi ser stedet som en slags træningslejr', siger Marianne Huitfeldt og erkender samtidig, at der nok vil vise sig børn, hvor man må konstatere, at det bliver nødvendigt at finde et andet tilbud end folkeskolen.

Tejbjergskolen er ikke kun et dagtilbud til børn. Den er også et tilbud til barnets forældre om familiebehandling, om at blive bedre til at fungere som familie og tackle opdragelsen af barnet.

'Forældrene er da skeptiske til at begynde med, men når de forstår, at skolen ikke er et sted, barnet skal blive, men at det skal tilbage til skolen, så er de glade for tilbuddet. Forældrene skal vælge det her - vi vil ikke have, at de bare står på sidelinjen'.

Tilstedeværelsespligt

Tejbjerg har en leder, en kontoransat, fire lærere og fire pædagoger ansat på børnehaveklasseledervilkår og to familiebehandlere, som også er ansat på børnehaveklasselederoverenskomst. Pædagoger og lærere er altså i samme fagforening, og pædagoguddannede Niels Winther er tillidsrepræsentant for begge faggrupper. Den forsøgsaftale, som Vestsjællands Lærerkreds og kommunen har indgået i henhold til overenskomstforligets mulighed for decentrale arbejdstidsaftaler, giver lærerne en tilstedeværelsespligt på skolen på 29 timer om ugen og 'børnehaveklasselederne' 33 timer om ugen. Heri er indeholdt undervisning, pauser, fælles forberedelse, efteruddannelse, konferencer og så videre. Grænserne mellem undervisning, fritid og behandling er flydende på Tejbjergskolen, men med forsøgsaftalen er det ikke nødvendigt at tælle op, hvor meget lærerne underviser, for at kunne beregne deres undervisningstillæg. Alle får simpelthen to ekstra løntrin som kompensation. Lærerkredsen har tilforhandlet de pædagoguddannede et funktionstillæg på 6.000 kroner, men det svarer dog langtfra til lærernes heldagsskoletillæg på 26.000 kroner:

'Det var, hvad vi kunne opnå i år, men det er da noget af det, vi med tiden skal have fat på', siger kredsformand Reinhard Werner.

Tillidsrepræsentant Niels Winther synes da heller ikke umiddelbart, at det er rimeligt, at de pædagoguddannede skal arbejde flere timer og får en del mindre i løn end lærerne:

'Men vi har taget et godt udgangspunkt for at udjævne nogle af forskellene. Jeg har tidligere arbejdet på en heldagsskole, hvor der både var DLF-medlemmer og BUPL-pædagoger (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk), og det gav en større opdeling af dagligdagen. Her har vi mulighed for at følge konflikterne til dørs, i stedet for at man bare går ud ad døren og lader nogle andre tage over'.

En anden virkning af, at også pædagogerne er på lærerforeningsoverenskomst, er, at pædagogerne ikke alene kan indgå i undervisningen - de kan tage ansvaret for den undervisning, de udfører. Men skoleleder Marianne Huitfeldt forventer, at det bliver lærerne, der fortrinsvis står for undervisningsdelen af planerne for børnene, mens pædagogerne i kraft af deres faglighed formentlig bliver dem, der nedfælder behandlingsdelen.

'Det er utrolig givtigt at arbejde så tæt sammen i team, en mand og en kvinde, en pædagog og en lærer - det er næsten bevidsthedsudvidende', oplever Marianne Krogh Larsen, der er læreruddannet. Hun mener, at meget stof til konflikt er ryddet af vejen på forhånd med de ensartede ansættelsesvilkår.

Medarbejderindflydelse

Christian Thyrring er også læreruddannet:

'Jeg nyder at være med til at præge et nyt sted, og jeg oplever en høj grad af medarbejderindflydelse'.

Det er da også Marianne Huitfeldts intention at give medarbejderne stor indflydelse på deres egen hverdag, og hun lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. De ansatte er netop blevet bedt om at udfylde et skema om deres forventninger til samspillet mellem arbejdsliv og hjemmeliv, faglig kvalitet, samarbejde, medbestemmelse, ledelse, faglig og personlig udvikling, fysiske/materielle rammer og løn. Forventningsundersøgelsen skal så siden følges op som led i evaluering af forsøgsaftalen om løn og arbejdsvilkår på Tejbjergskolen. Et af formålene med forsøget er at vurdere, om den øgede tilstedeværelsestid gavner arbejdsmiljøet i form af, at der bliver færre aftenmøder og mindre tid, hvor man venter på, at kollegerne har tid til at holde møde.

'Jeg har også som mål, at medarbejderne ikke skal være trætte, når de går hjem herfra, de skal også have overskud til deres privatliv. Men det, siger de godt nok, er ikke lykkedes endnu!'

'Arbejdsmiljøet er uhyre vigtigt, for hvis man skal kunne lære børn en god måde at omgås andre mennesker på, så skal man selv bære det i sig. Hvis man ikke har ordentlige sociale relationer mellem hinanden, kan man ikke håndtere de mange konflikter med børnene. Ildsjæle er en god ting, men de brænder ud, hvis man ikke husker at tænke supervision og videreuddannelse ind. Der skal investeres i personalepleje, ellers virker sådan et sted som vores slet ikke', understreger Marianne Huitfeldt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet