0   57

Mere for de samme penge

Bevillingssystem og konkurrence mellem skolerne har betydning for karakterer og tilfredshed, siger to kandidater i statskundskab

Skolens kvalitet kan måske blive bedre, uden at det koster ekstra. Det konkluderer Benjamin Holst og Jens Storm, to nyuddannede kandidater fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. De har skrevet speciale om emnet, og de definerer kvalitet ud fra forældrenes tilfredshed og et gennemsnit af elevernes karakterer ved afgangsprøven.

Kommunens bevillingssystem og skolens konkurrenceforhold til andre skoler i området betyder noget for skolens kvalitet, ifølge de to. Desuden betyder forældrenes uddannelsesniveau og antallet af tosprogede elever noget for skolernes gennemsnitlige karakterniveau ved de afsluttende prøver.

Artiklen fortsætter under banneret

Specialet konkluderer, at folkeskoler er lige så gode som privatskoler, at højtuddannede forældre er mest tilfredse med skolen, men at de mest aktive forældre er utilfredse, fordi de ikke får deres forventninger til skolen indfriet.

Statistik - ikke pædagogik

'Vi har taget mange faktorer med, men det er selvfølgelig statistisk, vi ser på det, og der er faktorer, vi ikke har med, så ud over at regulere budgetreglerne bør man også undersøge de gode skoler nærmere pædagogisk. Simpelthen se på, hvad de gør dér. Måske betyder det noget, hvordan skolelederens arbejdsform er, hvordan lederen opstiller mål, om projekter, der sættes i gang, også færdiggøres, og hvordan eleverne bliver engagerede'.

'Økonomisk kan der hentes ressourcer, uden at det koster kommunerne ekstra. For den kommunale regulering kan man gratis gøre noget ved', siger Benjamin Holst.

Specialet fremhæver kommunernes argumenter for, at der er behov for ekstra penge til at sikre de nye, store årgange nogle gode skoler. Det er fornuftigt ud fra ønsket om at bygge nye skoler og renovere, skriver Holst og Storm, men øgede ressourcer giver ikke nødvendigvis skolen et kvalitetsløft, mener de.

Ifølge deres model er det betydningsfuldt, at regelsættet om indskrivning og budgetstyring reformeres. Der skal etableres et reelt frit skolevalg mellem kommunernes folkeskoler, og den enkelte skoles budget skal taxameterstyres.

Straf ved fravalg af skole

'Ideelt set skal hele budgettet være aktivitetsafhængigt. Budgettet skal reguleres efter elevtallet. Hvis en elev forlader en skole, skal skolens budget sænkes med den gennemsnitlige udgift per elev, og det skal ske med tilbagevirkende kraft, så en skole, der fravælges, kommer til at tilbagebetale ressourcer til kommunekassen', står der i specialets konklusion.

De to foreslår, at det i praksis nok vil være relevant at dele skolens budget i en fast del til drift af skolen og en variabel del til de undervisningsrelaterede udgifter.

Ændret budgetregulering vil betyde, at folkeskolerne her får samme vilkår som privatskolerne.

'Det kunne være et incitament for at holde på eleverne. Selvfølgelig kan det opfattes som et straffesystem, men på den anden side kan man også spørge, om skolerne skal have penge for elever, de ikke har', siger Benjamin Holst.

Jens Storm supplerer: 'Det er da en slags straf, men måske handler det blot om at være lidt opmærksom i dagligdagen på småting, der betyder, at eleverne bliver. At forældrene ikke beslutter at flytte dem til en anden skole. Det kunne eventuelt være, at skolen satsede på kun at have få vikartimer'.

'Det spiller en rolle, hvor let det er at vælge en anden skole. Om der er frit skolevalg, og om der er andre skoler i nærheden at vælge. Vi har set på, om kommunerne regulerer efter enkelte elever eller efter klasser, så det først betyder noget, når elevtallet kommet under et vist antal. Tilbageregulering rammer hårdest, ligesom det rammer hårdt, hvis kommunen regulerer efter gennemsnitlige tal', siger Jens Storm.

Privatskoler ikke bedre

Ideen til projektet kom, fordi de to er interesseret i offentlig service.

'Vi ville gerne bag om myterne om privatskoler og folkeskoler. Tidligere har man lidt populært sagt, at privatskoler var for rige forældres dumme børn. Senere sagde man, at de var for de engagerede forældres børn. Og folkeskolen har ofte fået skyld for ikke at være lige så god som privatskolen. Men det er en myte', siger Benjamin Holst.

Undersøgelsen viser, at karaktergennemsnittet for folkeskoler er på 8,1 og for privatskoler på 8,4, men når vi korrigerer for forskelle i forældrenes uddannelse, forskellene i måden, man regulerer budgetter og antallet af tosprogede elever, er karaktergennemsnittet 8,15 for folkeskolen og 8,17 for privatskolerne.

'Vi er nødt til at korrigere for disse forskelle for at få et reelt billede, så for eksempel Søllerød ikke er bedre end København blot på grund af de forskelle', forklarer Jens Storm.

'Og selvfølgelig betyder det noget for skolens resultater, hvor ressourcestærke forældrene er. Det viser undersøgelsen også. Andelen af tosprogede elever betyder også noget, fordi et stort antal trækker ekstra på skolens ressourcer'.

'Hvis man tager det ukorrigerede tal, er skolens kvalitet bedre, hvis forældrene har en god uddannelse, og der er færre tosprogede elever, fordi det simpelt hen er lettere at drive skole under disse betingelser. Men hvis man skal se på, hvor ens barn skal gå i skole, så får man ikke mere skole i privatskolen end i folkeskolen, hvis der i øvrigt er det samme antal to-sprogede elever de to steder, hvis forældrenes uddannelse er den samme, og kommunens budgetter er fornuftige. Det viser de korrigerede tal', siger Benjamin Holst og Jens Storm.

'Bor man derimod et sted med lavt uddannede forældre, dårlig budgetregulering og mange tosprogede, så kan det være bedre at vælge en privatskole. Fordi den er lettere at drive i sådan et område'.

De to fortæller, at deres speciale viser, at skolerne med de laveste karakterer har mange tosprogede, lavt uddannede forældre og en dårlig kommunal regulering - men at de i øvrigt ikke ud fra deres undersøgelser kan se, hvad eleverne lærer.

Karakterer siger ikke alt, men. . .

'Karakterer, som eleverne har fået til afgangsprøven, siger meget, men de siger jo ikke alt. For eksempel kan vi intet sige om elevernes demokratiopfattelse eller sociale sindelag', siger Benjamin Holst.

Deres undersøgelse viser også, hvad der ikke har betydning for skolens kvalitet. Elevernes timetal har for eksempel ingen betydning for resultatet, og hvilke job forældrene har, betyder heller intet statistisk set.

Forældrenes engagement betyder ikke noget for elevernes karakterer til afgangsprøven, men det betyder noget for forældrenes tilfredshed. Og engagerede forældre er mere utilfredse med skolen.

Forældrenes indkomst betyder heller ikke noget, men derimod har deres uddannelsesbaggrund betydning.

Skoler med de bedste og de dårligste resultater svinger i undersøgelsen fra 7,25 til 9,25 i karaktergennemsnit.

'Vi har regnet skolernes gennemsnit ud ved at se på alle elevernes otte til ni karakterer ved afgangsprøven. Og en forskel på hele to karakterer på 13-skalaen er meget', siger Benjamin Holst.

De to statskundskabskandidater har afprøvet alle deres forskellige faktorer i modellen, men de faktorer, der kan bruges til at forudsige skolens kvalitet, er altså konkurrencepresset på skolen og et bevillingssystem, der har betydning for skolens økonomi, hvis den mister elever, forældrenes uddannelsesbaggrund og antallet af tosprogede elever.

Kan ikke offentliggøres

Jens Storm og Benjamin Holst har fået deres oplysninger fra Undervisningsministeriet, og andre oplysninger er hentet fra en undersøgelse om kommunetilfredshed, som Kommunedata har gennemført i 50 kommuner. De to kandidater har ud af materialet udvalgt 30 repræsentative kommuner. Desuden har de interviewet de budgetansvarlige i kommunerne.

For at kunne foretage en reel sammenligning af skolerne foretog de studerende en empirisk vurdering af blandt andet antallet af U-, Ø- og F-timer per elev, andelen af tosprogede elever, forældrenes uddannelse, indkomst og jobtype og forældrenes engagement i skolen. Disse vurderinger fandtes som tal fra Kommunedatas materiale og blev anvendt på elevernes afgangskarakterer.

Specialskoler og Rudolf Steiner-skoler er ikke med i undersøgelsen.

'Institutionelle forholds betydning for danske skolers kvalitet', hedder specialet. Det er ikke offentliggjort, fordi det indeholder fortrolige oplysninger om karakterer ved afgangsprøver.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet