Ingen tør spå om udfaldet efter det tætte opløb op til det amerikanske præsidentvalg den 7. november, men det synes at stå klart, at grundskolen bliver styrket. Både demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush har gjort uddannelse til et hovedemne i valgkampen. . .

Med enslydende kodeord som ansvarlighed og høje standarder lover både den demokratiske vicepræsident og den republikanske Texas-guvernør at forbedre vilkårene for undervisningen. Men de er uenige om fremgangsmåden.

På papiret er forbundsregeringens rolle på skoleområdet forholdsvis beskeden. Kun syv-otte procent af skolernes budget dækkes med føderale midler, og uanset om Gore eller Bush vinder, vil den andel kun blive øget beskedent.

Præsidenten er vejviser

Når det alligevel ikke er ligegyldigt, hvem der flytter ind i Det Hvide Hus, skyldes det præsidentens enorme politiske gennemslagskraft, og både Gore og Bush har ladet forstå, at deres midler til at nå det fælles mål om en bedre skole er vidt forskellige.

Gore's tilgang er nærmest socialdemokratisk. Forbundsregeringen skal spille en meget aktiv rolle for at sikre lige uddannelsesvilkår for alle og yde en særlig støtte til de svageste. Bush mener, at forbundsregeringen udmærket kan bruges til at medfinansiere grundskolen. Det er i sig selv en nyhed fra den økonomisk liberale front, fordi det forudsætter føderal skatteopkrævning. Men pengene skal ifølge Bush forvaltes af delstater, skoledistrikter, skoler og forældre.

Al Gore's politik i forhold til elevtallet ligner den resolution, som Danmarks Lærerforening vedtog for nylig, men han kom dog før DLF's kongres.

Gore vil reducere antallet af elever i hver klasse, og det forudsætter, at der skaffes flere undervisningslokaler - især skal forfaldne skoler i lavindkomstkvarterer i storbyerne renoveres. Desuden skal der ansættes i tusindvis af nye lærere. Gore vil videreføre præsident Bill Clinton's plan om at udvide lærerstaben på landsplan med 100.000. Allerede i øjeblikket plages skolerne af mangel på kvalificerede lærere.

Gore foreslår, at forbundsregeringen afsætter 115 milliarder dollars (1.018 milliarder kroner) til uddannelse over de kommende ti år. En mindre del af pengene skal gå til at tilbyde alle børn forskole - eller børnehaveklasse - så alle er tilstrækkeligt forberedt, når det går løs i 1. klasse. Han vil også gøre mere ud af aktiviteterne efter skoletid, og her er tankegangen på samme måde især at hjælpe børn fra socialt dårligt stillede familier.

Men de mange milliarder skal ikke postes ud, uden der gives garanti for, at de nytter. Gore vil indføre nationale uddannelsesstandarder, så der bliver større ensartethed mellem rige og fattige egne, og så børn fra familier, der flytter ofte, ikke lades i stikken på grund af kvalitetsforskelle. Derfor skal både skoler og lærere evalueres. Skoler, hvor eleverne præsterer dårlige prøveresultater, skal have en advarsel, og hvis de ikke forbedrer sig i løbet af tre år, skal ledelse og lærere skiftet ud!

Omvendt skal der være plads til at give lærere en klækkelig føderal lønbonus, hvis de - målt på elevernes prøveresultater - præsterer god undervisning.

Forældrene skal bestemme

George Bush mener, at delstaterne er bedst til at løse uddannelsesopgaven, fordi forudsætningerne er forskellige fra egn til egn. Der er behov for fleksibilitet, siger han. Delstaterne skal have en slags uddannelsesbloktilskud fra forbundsregeringen, hvis eneste rolle derudover skal være at sætte en fornyelsesproces i gang og at fastholde alle på samme tidsplan.

Ansvaret skal placeres lokalt, og det skal være op til delstaterne at fastsætte standarder og udarbejde prøver, der kan måle, om standarderne overholdes.

Økonomisk er Bush kun halvt så gavmild som Gore. Han foreslår, at forbundsregeringen yder et bidrag på 48 milliarder dollars (cirka 552 milliarder kroner) til uddannelse over de næste ti år.

Bush fokuserer i sin plan på, at alle børn lærer at læse i en tidlig alder, derfor skal nogle af de føderale penge gå til læsehjælp til børn fra lavindkomstfamilier. Desuden skal bevillinger til at fremme disciplin tredobles.

Også Bush vil holde skoler og lærere ansvarlige for, at de fastsatte uddannelsesstandarder nås. Elevernes prøveresultater skal bevise, at pengene bruges effektivt, og hvis en skole 'dumper' tre år i træk, skal skolens finansielle grundlag fjernes. Det føderale tilskud på i gennemsnit 1.500 dollars årligt per elev skal i stedet gives til forældrene, der så kan vælge at sætte deres barn i en anden offentlig eller privat skole. Bush henviser til, at han som guvernør i Texas med held har brugt den fremgangsmåde til at hæve uddannelsesstandarden.

Al Gore afviser blankt dette 'vouchers'-system. Hvis der åbnes mulighed for at overføre føderale penge fra offentlige skoler til private, vil det grundlæggende svække det offentlige skolesystem i USA, advarer han.

Læs Al Gore's Education Agenda: 'There is no greater test of our national responsibility than the quality of the education we provide' på www.algore.com.

Læs George Bush's 'Ending The Education Recession - America's Education Recession' på www.georgew bush.com.

Lærerne støtter Gore

De to store amerikanske lærerforeninger støtter åbenlyst Al Gore i valgkampen:

Bob Chase, formand for NEA, The National Education Association:

'Kontrasten kunne ikke have været skarpere. Vicepræsident Gore vil rette op på skolerne, mens guvernør Bush peger fingre ad dem og truer med at straffe. Bush taler om ansvarlighed, mens Gore tilbyder ansvarlighed, der giver resultater,ved at sikre den støtte og viden, der kan føre til reelle forandringer i skolerne'.

Sandra Feldman, formand for AFT, American Federation of Teachers:

'Al Gore forstår, at alle børn fortjener at få lige adgang til yderst kvalificerede lærere og skoler. Hans initiativ om, at højere standarder skal udløse højere løn, vil hjælpe skoler i lavindkomstkvarterer i storbyer og i tyndtbefolkede egne på landet til at ansætte og fastholde lærere'.

Kilde: Educators for Gore på www.algore.com/efg