Værdier er fremme i den aktuelle debat om skolen. Hvordan står det til med de værdier, folkeskolen gennemsætter i sin praksis? Hvordan ser folkeskolens værdisystem ud fra et konsulentperspektiv? Her er et bud på nogle værdier og nogle synspunkter om skolens indsats:

1) Et økologisk bæredygtigt samfund. Et radikalt opgør med rovdrift på naturressourcer, opgør med giftige madvarer, kemisk forurening. Effektiv juridisk og fagkemisk kontrol med hele den kemiske industri. Tæt samarbejde mellem offentlig og privat sektor om økologisk teknologiudvikling. Omfattende brug af offentlig eller privat arbejdskraft til genopretning af ødelagte naturområder. Folkeskolen har her gennem årtier gjort en meget stor indsats.

2) En ny økonomisk ansvarlighed. Et økonomisk svagt samfund kan ikke tillade sig at gennemsætte sine egne politiske mål, men må følge långivernes ønsker. Der er akut behov for at definere en forståelse af økonomisk ansvarlighed, der hverken er gammelsocialistisk eller gammelliberalistisk. Jeg tænker på betydningen af en intelligent støtte til dannelse af nye erhvervsvirksomheder og styrkelse af de eksisterende, men også på det enkelte menneskes ansvarlighed med at ernære sig selv materielt og omgås ansvarligt med forbrug af fælles goder. Her er jeg meget stærkt i tvivl om folkeskolens indsats. Lærere er på så lang afstand af økonomisk produktiv virksomhed, at jeg er i tvivl om, hvorvidt de kan give de opvoksende generationer en økonomisk ansvarlighed som her skitseret.

3) En udvidelse af det reelle demokrati med styringen af samfundet. Opløsning af undertrykkende elementer (Vi alene vide-mentaliteten) i den offentlige centraladministration: Modernisering af domstole og politiets efterretningstjeneste, af diverse styrelser. Fjernelse af feudale tendenser i ministerierne og i amter og kommuner. Alt for megen magt i den offentlige sektor eksisterer i usynlig form utilgængelig for demokratisk politisk påvirkning. Alt dette går mange folkeskolelærere ind for at forandre - undtagen når det vedrører dem selv og deres skole. For her er døren lukket for andres indflydelse og indseende. Mange lærere opfatter på det nærmeste skolen som deres egen og bliver meget forbavset, når lovlige demokratiske organer tager beslutninger, som lærerne ikke går ind for, men som ikke desto mindre også skal gælde for skolen.

4) Styrkelse af den nære humanisme og umiddelbare sociale ansvarlighed, det vil sige kvaliteten af samværet mellem de mennesker, som lever og arbejder sammen. Også i form af gensidig tolerance, men ikke ubegrænset accept af, at individer eller befolkningsgrupper træder på hinandens værdier. Her har folkeskolen gjort en stor indsats, men har stadig problemer med at håndtere fænomener som mobning.

5) En fordelingspolitik, som sikrer de allersvageste grupper markant bedre end i dag: Børn, ældre og kulturelt marginaliserede. Og sikrer mennesker, der bliver ofre for sygdom, ulykker, kriminalitet. Men ikke overbeskytter folk, som kan klare sig selv. Her tror jeg, at folkeskolen har gjort og gør en meget stor indsats for at skabe forståelse for svage gruppers behov hos børnene. Og samtidig er jeg i tvivl om, hvorvidt folkeskolen konfronterer eleverne med nødvendigheden af at klare problemer i deres eget liv og ikke stille op i nærmeste 'hjælpe-kø', så snart de møder en forhindring?

Facit? Døm selv.

Sten Clod Poulsen er chefkonsulent, cand.psych., MetaConsult