Fripladser hænger i tynd tråd

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen på den ene side og Kristeligt Folkeparti (KRF) og Venstre på den anden er røget i totterne på hinanden om obligatorisk gratis fripladser til økonomisk dårligt stillede familier i skolefritidsordninger.

Resultatet kan blive, at ordningen må droppes.

I øjeblikket er der 29 kommuner, der ikke tilbyder dårligt stillede familier gratis friplads. Dem ville regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tvinge på plads som en del af finanslovsaftalen, men KRF og Venstre vil ikke være med, fordi de mener, at det er i strid med folkeskoleforligets ånd.

'Vi vil ikke bare være gummistempel for de aftaler, regeringen laver med andre bag lukkede døre. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at regeringen to år i træk tror, den kan lave aftaler med en lille kreds af partier og derefter vride armen om på de øvrige forligspartier', siger partiformand Jann Sjursen.

KRF er ikke uenig i indholdet i forslaget, men det er Venstre, der af principielle årsager ikke vil være med til at pille ved kommunernes selvbestemmelsesret.

Undervisningsminister Margrethe Vestager kan godt forstå, at de to partier er fortørnede over at være holdt uden for forhandlingerne, men. . .

'Det her handler ikke om selve folkeskolen, og det er ærgerligt i forhold til substansen, nemlig at hjælpe en lille gruppe socialt dårligt stillede familier med at få passet børnene uden for skoletiden', siger Margrethe Vestager.

Lykketoft på banen

Striden har også fået en anden minister på banen. Mogens Lykketoft mener, at KRF puster sig ganske enormt op med trusler om at nedlægge veto mod alt muligt, hvis de har en lille andel i et eller andet forlig.

'Jeg synes ikke, det er særligt sympatisk', siger han. 'Jeg kan slet ikke se, hvilken interesse noget parti skulle have i at forhindre, at de sidste tusinde familier med små indkomster kan blive omfattet af de samme rabatregler som alle andre børn i dagpasning'.