Udskiftning i Herning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders Balle træder ud af DLF's hovedstyrelse.

'Han blev læreruddannet på Jelling Statsseminarium i 1972 og straks derefter ansat på Bording Skole. Det er stadig 'hans' skole, selv om det efterhånden er længe siden, han har undervist der'.

Sådan skrev Folkeskoleni april, da Anders Balle fyldte 50 år. Den 1. november er han tilbage på sin skole - og nu som leder.

I DLF begyndte Anders Balle som kollegernes tillidsrepræsentant i 1981, året efter kom han i styrelsen for Herningegnens Lærerforening, hvor han repræsenterede Ikast-medlemmerne. I 1985 blev han næstformand, og to år efter var titlen amtskredsformand. Siden 1988 har Balle været medlem af DLF's hovedstyrelse. I pædagogisk udvalg har han engageret sig kraftigt i kvalitetsdiskussionen, men også på det generelle plan har han markeret sig kraftigt. Anders Balle har aldrig været bange for at vende ansigtet til musikken, når der skulle kæmpes om væsentlige principper.

I hovedstyrelsen afløses han af Ole Holdgaard, som er næstformand i Herningegnens Lærerforening.-th