Ingen ny centralorganisation

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter en længere drøftelse af fordele og ulemper ved, at Lærernes Centralorganisation går ind i et tættere samarbejde med andre, så der kunne dannes én centralorganisation, som kunne dække både kommunale og statslige områder, var konklusionen, at det vil DLF ikke anbefale. Der blev ikke stemt om det, men hovedstyrelsen var delt stort set på midten.

'En ny, fælles centralorganisation vil give mere administration, og det vil ikke give DLF mere magt', lød et argument imod. 'Nej, det vil betyde mindre administration. Det vil støtte de mindre organisationer, og på lang sigt vil DLF's medlemmer også kunne få mere ud af det', var svaret. Den første vurdering vandt.

Da historien jo ikke afslører sine alternativer, vil det aldrig kunne opklares, hvilken vurdering der var den rigtige.-th