Skolestarten, der snublede

Glostrup Kommune vil hæve kvaliteten, men sænker den, mener lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er ikke meget kvalitetsforbedring i den nye skolestart, som Glostrup Kommune indførte i august, mener to lærere fra hver sin 2. klasse i byens skolevæsen.

Tværtimod er kvaliteten gået ned. Den ellers velfungerende tolærerordning, hvor der var to lærere i klassen fem-seks timer om ugen, er således blevet afskaffet i indskolingsklasserne.

I stedet er der nu en pædagog i lokalet i ti timer om ugen i 1., 2. og 3. klasse - men det fungerer ikke godt, siger de to klasselærere.

Desuden er skoledagen blevet forlænget til klokken 13 hver dag for 0. til og med 3. klasse.

Kommunalbestyrelsens mål er 'overordnet at skabe sammenhæng og helhed i elevernes hverdag, således at deres læring og udvikling af kompetencer sikres de bedste muligheder'.

Erik Fischer, klasselærer i 2. på Vestervangskolen, mangler den faglige samtale.

'Det værste ved det nye system er, at tolærerordningen er forsvundet. Før løste vi mange problemer her og nu, men nu, hvor vi ingen timer har sammen, kan der gå op til ti dage, fra et problem opstår, til det bliver løst - eller glemt'.

Pædagogen er udenfor

Det nuværende team, der består af to lærere og en pædagogmedhjælper (det skulle have været en uddannet pædagog), holder møde en gang om ugen én time. Det er en skemalagt time.

Det er al for lidt tid, mener Erik Fischer, og de to lærere taler da også tit sammen efter skoletid, klokken 13 eller 14. Ellers ville det ikke fungere. Men det sætter til gengæld pædagogmedhjælperen, der er i skolefritidsordningen om eftermiddagen, udenfor. I forvejen er hun kun på skolen to dage om ugen svarende til to gange fem timer.

Det gør, at pædagogmedhjælperen er 'lidt løsrevet'. Hun bliver mest en 'hjælpende hånd, der tager kopier og sådan', siger Erik Fischer.

Der er også andre ting, der irriterer. For eksempel havde pædagogmedhjælperen fået at vide, at hun ikke havde timer til skole-hjem-samtalerne.

'Hun fik først timerne, da jeg bragte det op', siger Erik Fischer, der også ærgrer sig over, at medhjælperen først ikke kunne komme på indskolingskursus og siden blev meldt til et andet end det, han selv og den anden lærer fra teamet havde meldt sig på.

'Vi havde ellers regnet med, at vi skulle tale om vores klasse på det kursus'.

Det tyder ikke på, at det bliver bedre, for efter hvad Erik Fischer har fået oplyst, så er det planen, at lærerne fremover skal på kurser om eftermiddagen og pædagogerne om formiddagen.

Erik Fischer understreger, at medhjælperen og han har det 'hyggeligt og rart' i det daglige, men at kvaliteten i indskolingen er sunket. Efter hans mening fik børnene mere ud af tolærerordningen.

Til spørgsmålet om, hvorfor det ikke er en uddannet pædagog, der er i Erik Fischers team, svarer formand for skoleudvalget Arne Christensen, Socialistisk Folkeparti, at 'i det omfang vi kan få uddannede pædagoger, ansætter vi uddannede pædagoger'.

For lidt tid

Mette Kühne, klasselærer i 2. klasse på Nordvangskolen, er enig i kommunalbestyrelsens kvalitetskriterier, men er uenig i handlingsplanen. 'Den er helt forkert'.

Hun mener, at pædagoger og lærere skulle have haft et år til 'opkvalificering og udvikling af en fælles pædagogisk metode'.

'Nu sker opkvalificeringen undervejs, og det giver frustrationer. Det er uklart, hvad lærere og pædagoger kan forvente af hinanden. Vi skulle have haft nogle redskaber på forhånd'.

Det største strukturelle problem ser Mette Kühne i mangelen på tid til fælles forberedelse.

'Lærere og pædagoger, der har forskellige arbejdstilgange, kan ikke nå at planlægge en klasses forløb på én ugentlig time. Ingen levende sjæl kan nå det'.

Skoleudvalgsformand Arne Christensen siger, at 'det er korrekt, at vi har sagt: Nu går vi i gang. Vi ved godt, at vi ikke selv lever op til vores egne kvalitetskrav fra starten, men det gør vi forhåbentlig inden de tre år, forsøget varer, ellers vil det ikke have været en succes'.

Han mener, at 'alt i alt får børnene flere timer sammen med voksne.

'Vores vision er et tættere samarbejde mellem skole og fritid, lærere og pædagoger, end tidligere. Jeg ville derfor gerne give mere tid til fælles planlægning, men ressourcerne er begrænsede. Men det er i hvert fald bedre end før, hvor der ingen fælles tid var'.

'Det vigtige var at komme i gang. Pædagoger og lærere har brug for et skub og lidt 'tvang' for at samarbejde. Målet er en mere fleksibel dag for børnene'.

Næstformand i Glostrup Lærerforening, Lene Grete Jensen, påpeger, at samarbejdet skal være 'ligeværdigt'. 'Det er det ikke, som det kører nu'.

Det treårige forsøg skal evalueres til december.

Model Glostrup

Et treårigt forsøg med en ny skolestart i Glostrup Kommune blev sat i gang i august. Eleverne går nu i skole 25 timer om ugen. Der er en pædagog i klassen ti timer om ugen i 1., 2. og 3. klasse. Ikke alle er uddannede pædagoger. I 0. klasse er der fire voksne i teamet: Børnehaveklasselederen, en lærer, en pædagog og en medhjælper. Forsøget skal være budgetneutralt.