Emma Gadog de unge gider

Skal gaflen ligge til højre eller venstre, og kan man drikke rødvin til fisk? Den slags spørgsmål tager de ældste elever på Gimsing Skole helt roligt, for de bliver undervist i takt og tone

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hallen myldrer af fjerboaer, smukt svungne slipseknuder og blankpolerede sko. For en stor del lånte fjer og genbrug, men effekten og stilen er der. Til tonerne af Les Lanciers danser en flok unge kvadriller, som om de aldrig har bestilt andet. Dansen er aftenens stilfulde højdepunkt, inden skolens rockband tager over og sender eleverne tilbage til teenagealderen.

Forud ligger tre intense dage med foredrag om etikette, vin, påklædning og almindelig høflighed, arrangeret af klasselærerne i 8. og 9. årgang på Gimsing Skole i Struer.

'Med de temadage om takt og tone sender vi et signal til eleverne om, at alting ikke er ligegyldigt. At der er forskel på hverdag og fest. Og at noget er bedre end andet', siger Hanne Holmboe, klasselærer i 8.b. Sammen med tre kolleger og omkring 100 elever har hun lavet tre retter mad, pyntet borde og indøvet lancierens vanskelige trin.

Og undervejs er eleverne blevet indviet i nutidens udgaver af Emma Gad-konventionernes forunderlige verden.

Gode manerer med hjemmefra

Eleverne er gået positivt ind i projektet, selv om de ikke helt vidste, hvad det indebar.

'Jeg anede ikke, hvad lancier var', siger Christopher Nyhuus fra 9. klasse, 'og mange af de der regler for, hvad man gør til en fest, havde jeg heller ikke hørt før'.

De fleste er enige om, at almindelig opdragelse får man med hjemmefra, men at der stadig er meget at lære, hvis man skal begå sig ude i verden.

'Vi ved da godt, at man ikke skal sidde med albuerne oppe på bordet, når man er til fest', siger Mark Nicholaisen fra 8.b. 'Men her lærer vi også, hvordan man dækker et pænt bord og opvarter en borddame, man måske ikke kender på forhånd. Det kommer man tit ud for at skulle'.

Det er ikke lærernes hensigt at overtage forældrenes opdragelse, og de forventer heller ikke at få 'færdiguddannede verdensborgere' ud af projektet. Derimod satser lærerne på at sætte noget i gang hos eleverne.

'Vi har berørt noget af det, de kan komme ud for, og dermed har vi måske vækket nogle tanker hos både forældrene og de unge', siger Hanne Holmboe.

'Men vi forventer stadig, at eleverne har gode manerer med hjemmefra. Forældrene kan ikke bare læne sig tilbage og sige: 'Nå, nu kan de det, så behøver vi ikke gøre mere''.

Overskrider grænser

Selv om temadagene indeholder konkret praktisk arbejde, ligger der også en slags rollespil i arrangementet, og de unges positive indstilling hænger sammen med, at en stor festkjole eller en lånt smoking er en slags forklædning, de kan skjule sig bag.

'Det store festskrud gør de unge mere sikre. De kan gemme sig bag ved tøjet uden at være bange for at falde igennem', siger Hanne Holmboe.

'Det samme gælder dansen. Den ligger så fjernt fra deres virkelighed, at den bliver en del af skuespillet, og så er det pludselig ikke nær så farligt at danse med det modsatte køn'.

Også eleverne mener, at de er mere trygge, når de har klædt sig så anderledes på.

'Ved en almindelig fest er man tit nervøs for, om man nu kommer i det rigtige tøj. Men her klæder vi os mere ud, og så tør man lidt mere', forklarer Anja Sørensen fra 9.b.

'Jeg synes, det er fint, at vi prøver at klæde os pænt på og gøre rigtig meget ud af det, det kan jo være, vi selv skal holde en fest engang', siger Mark Nicholaisen. Han har brugt 40 kroner på et par genbrugssko, og så har han lånt en smoking. Et par af de andre drenge har også lånt sig frem, men nogle af pigerne har købt nyt tøj i anledning af festen.

'Vi har faktisk skrevet til forældrene, at de så vidt muligt skal låne sig frem til festtøjet', fortæller Søren Gjørling, klasselærer i 9.b.

'Men vi kan jo ikke bestemme, om der skal købes nyt. Hovedsagen er, at alle kan deltage uden de store udgifter'.

Uanset om de unge har lånt eller købt, oplever de, at tøjet giver dem mulighed for at udleve drømme.

'Jeg tror, det er mange pigers drøm at klæde sig flot på og danse lancier', siger Sofie Wenzel, der går i 9. klasse, og Hanne Holmboe er enig.

'Eleverne har været ude i to af byens forretninger for at prøve festtøj for sjov, og mange af dem kastede sig over brudekjolerne og festkjolerne. Drengene underspillede lidt, men da det kom til stykket, ville de gerne prøve en flot smoking og lære at binde et slips'.

Skolen er ikke kun fag

I betragtning af at eleverne går i 8. og 9. klasse, kan man mene, at det er meget at bruge tre dage på fest og gode manerer, men sådan ser hverken elever, lærere eller forældre på det.

'Forældrene har bakket ideen op, for dem er det vigtigt, at de unge får en god fælles oplevelse', siger Søren Gjørling.

'Og skolen er jo ikke kun dansk, matematik og tysk. I den her uge har vi valgt at sætte fokus på nogle etiketteregler, de i lige så høj grad vil få brug for senere. Vi har fjernet nogle sten for dem, så de ikke begynder helt på bar bund'.

For eleverne er det primære, at de får et afbræk i den daglige rutine og kommer til at lære hinanden bedre at kende.

'Vi bestemmer ikke selv, hvem vi sidder til bords med, for der er bordkort. Det tvinger os til at snakke med nogen, vi måske ikke kender så godt', siger Anja Sørensen fra 9. For hende og de andre piger er det også en ny oplevelse, at de har lidt styr på drengene.

'Bordherrerne skal jo varte damerne op', griner Anja, 'så i dag får vi da lidt opmærksomhed'.

Efter lancieren ryger skjorte efter skjorte uden på bukserne, og slipsene hænger lidt løsere om de unge halse. Rundt om på gulvet ligger tabte fjer fra de boaer, der er standardudstyr hos pigerne.

Festen har taget en lidt anden drejning, og sådan skal det være, mener både lærere og elever. Når man har format til at holde på formerne, har man også format til at give slip på dem og bare være ung.-Gitte Luk er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS