Venner vigtigst

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det vigtigste i skolen er at være sammen med vennerne. Det viser en rundspørge blandt 1.000 elever i 6.-klasser, som Børnerådet har foretaget sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet.

51 procent svarer, at det bedste ved skolen er at være sammen med andre børn. På andenpladsen kommer, at man lærer noget. Men det mener kun hver femte elev. Ti procent synes, at det bedste er frikvartererne.

52 procent siger, at det bedste ved at komme hjem fra skole er, at man slapper af, at man ikke skal anstrenge sig mere, og at man har fri og selv kan bestemme, hvad man skal lave.

Undersøgelsen giver detaljerede svar på, hvad eleverne mener om skolens miljø, klasselokaler, møbler og toiletforhold. Rapporten findes på www.boerneraadet.dk

Powered by Labrador CMS