I Folkeskolen nummer 40 har Anne Mette Holstein en kommentar under overskriften 'Helikopterperspektiv efterlyses. Skolen trues af ligegyldighed', hvor hun beklager, at jeg ikke er vedholdende over for folkeskolen og dens ansatte.

Jeg forstår, at Anne Mette Holstein er glad for, at jeg har sat fornyet gang i debatten om værdier, men er ked af, at jeg ikke kom længere i forhold til projektet om helhedsskolen. Som jeg forstår hende, er hun utilfreds med, at pengene nu anvendes på IT.

Ja, men det er nu engang betingelserne i et demokrati. Kan man ikke finde den fornødne opbakning til sine ideer, og er man forpligtet af et forlig, så er spillereglerne ganske klare. Sådan er det også på folkeskoleområdet. Det tror jeg i bund og grund, de fleste er glade for. På den måde sikres skolen arbejdsro og stabilitet. Men dette har intet at gøre med, om jeg er vedholdende eller ej.

Anne Mette Holstein kommer også rundt om skolernes ledelser, og her er der over en kam tale om kritik, fordi skolernes ledelse ikke har lært samtaleformen 'supervision'. Forstår jeg Anne Mette Holstein korrekt, er supervision også et godt svar på mobning.

Jeg er glad for at møde et så stærkt engagement, som der kommer til udtryk i denne kommentar, og jeg er overbevist om, at supervision kan bruges til meget, og det kan være ét godt redskab blandt mange andre.

Samtidig vil jeg gerne give udtryk for, at det er godt at arbejde for at forbedre undervisningen, og der er fortsat en del at tage fat på, selv om vi generelt har en god folkeskole. Men jeg tror ikke, det vil være klogt af mig at udnævne den ene eller den anden metode som den mest hensigtsmæssige. Jeg er overbevist om, at lærere og ledere på den enkelte skole i samspil med børn og forældre finder løsninger, der er med til at sikre udviklingen af skolen inden for de rammer, som folkeskoleloven udstikker.

Margrethe Vestagerundervisningsminister