Pyramidepædagogik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spil er gode i en pædagogisk sammenhæng, fordi man bliver tvunget til at udforske dem og dermed pludselig opdager noget, man ikke vidste på forhånd, mener de to lærere bag 'terningepyramiden'.

'Terningepyramiden' kan bruges som et ganske almindeligt familiespil, men Volker Berthold og Henrik Larsen har udvalgt og opfundet spilleregler, som gør det oplagt at tænke i matematik. Man skal lægge sammen, man skal forudsige det næste slag, man skal tænke i geometriske figurer. Man skal bruge matematikken.

Samtidig har de udarbejdet et inspirationsmateriale, som viser, hvordan man via forskellige spilleregler kan føre eleverne ind i en lang række af matematikkens discipliner somfor eksempelsand synlighedsregning, kombinatorik, geometri, talteori, isometri og talsystemer.

Spillene er afprøvet på forskellige klassetrin under deres praktikophold og har en oplagt fordel, mener Volker Berthold:

'Det handler lidt om forskellen på leg og læring. Når vi stiller et af vores spil foran eleverne, så leger de med det, og hvad sker der, når børn leger? Så bliver de aktive og engagerede. Derfor er spillet ideelt som pædagogisk redskab: Børnene leger sig til læring, fordi den kognitive proces i leg er læring'.

Volker Berthold og Henrik Larsen har ikke udarbejdet strukturerede undervisningsforløb, som man kan kopiere. Det vil, mener de, være forkert, for en stor del af charmen ved - og læringen i - spillet beror netop på den legende udforskning af spillets muligheder. Man prøver, opdager og overraskes over de matematiske sammenhænge, som spillet rummer.id