Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

8.c: Elever imponerer de professionelle

For de journalister og redigerende, der laver fagbladet Folkeskolen til daglig, har det både været utrolig sjovt og temmelig trættende at være hjælpere for 8.c. Og det bliver 8.c's blad, lover Maria Becher Trier, der oprindelig fik ideen.

Maria Becher Trier: Det har været lidt svært at skulle holde sig i baggrunden

Foto: Louise Knuth Pedersen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
6. april 2006, kl. 17:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Forud for den her uge har det nok været et større arbejde, end jeg havde forventet, fordi jeg har skullet hjælpe alle grupperne med at vælge ud blandt deres mange ideer og finde kilder, de kunne lave aftaler med. Men det er deres ideer, og jeg er virkelig imponeret over, hvordan de bare har grebet telefonen og begyndt at ringe rundt og stille spørgsmål", fortæller journalist Maria Becher Trier, der sammen med administrativ medarbejder på Folkeskolen Pernille Nihøj har forberedt ugen, hvor eleverne overtager lærernes fagblad.

"Jeg kan godt forstå, at mange lærere brænder ud, for jeg er ved at være færdig nu, og jeg havde ikke kunnet holde til at være så meget på og holde så meget til ilden, som jeg har gjort i denne uge, hvis jeg havde været lærer på fuld tid".

Bladets journalister har været tilknyttet hver deres elevgruppe. John Villy Olsen er også dybt imponeret over, hvor målrettet og struktureret, eleverne kan arbejde:

"For mig har det været sjovt at iagttage den gruppedynamik, der går i gang, når sådan en gruppe skal lave en opgave sammen. Og de har virkelig oplevet noget og lært noget, man kan mærke, at de er blevet helt løftet af at have talt med en barneskuespiller for eksempel og en voksen, der brænder lige så meget for Harry Potter-universet som dem selv".

Folkeskolens faste layouter Rikke Ellebæk Pedersen har fået sat en ekstra Mac-computer med to skærme op ved siden af sin egen. Efter et lynkursus i programmet InDesigns vigtigste funktioner fik eleverne til at opgave at lave den lille annonce til bladet, der fortæller, at Folkeskolen ikke udkommer i ugen efter påske, som en øvelse for at lære programmets muligheder at kende.

"De tager bare fat i musen og kører rundt og finder selv ud af rigtig mange ting", fortæller hun.

"Det er sjovt med sådan en helt anderledes uger, når ens uger ellers er meget ens - men jeg er glad for, at det ikke er hver uge!", siger hun og er faktisk lidt overrasket over, at 8.c foreløbig ikke har været nær så vilde i deres layout-forslag, som hun havde troet og håbet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

8.c: Elever imponerer de professionelle

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS