Ulige løn for samme arbejde
Berlins lærere må leve med fire forskellige overenskomster
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Under forhandlingerne om genforeningen i 1990 besluttede det østtyske Folkekammer og den vesttyske Forbundsdag, at lønmodtagerne i Østtyskland 'i en overgangsperiode' skulle have en lavere løn end kollegerne i vest.
En af begrundelserne var den lavere produktivitet i Østtyskland, hvor der stadig er forholdsvis flere offentligt ansatte end i Vesttyskland. Det første år i frihed tjente østtyskere kun 60 procent af en vest-løn.
Lønsatsen er nu officielt 87 procent og når i år 2002 90 procent.
Modsat de øvrige østdelstater har Berlin lærere på begge sider af den gamle mur. Det medfører, at der i de forgangne år er opstået hele fire forskellige overenskomster:
De tjenestemandsansatte arbejder 39 timer om ugen. I det vestlige Berlin tjener de en fuld løn, deres øst-kolleger får kun 87 procent.
Tjenestemændenes arbejdsforhold aftales med den tyske stat, som ikke ønsker at være lønførende. I Berlin blev lønforskellene utålelige, eftersom de kan observeres i det samme lærerværelse. Efter en lærestrejke i 1995 besluttede bystyret at udbetale fuld løn til de fastansatte lærere.
Helt lige er øst og vest dog endnu ikke: Østtyske lærere skal fortsat undervise en time mere om ugen (39,5 timer) og får færre feriepenge og julepenge (den såkaldt 13. månedsløn) end vest-kollegerne.
I de øvrige østtyske delstater - Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Thüringen og Sachsen - får alle lærerne 87 procent af en vest-løn. Det betyder, at de færreste vest-lærere har følt sig fristet af arbejde i øst.wpr