Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Helikopterperspektiv efterlyses

Skolen trues af ligegyldighed

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Margrethe Vestager. Hvad forhindrer dig i at være vedholdende overfor folkeskolen og dens ansatte?

Hvad er grunden til, at du den ene dag tager seriøse gode skridt mod en værdidebat, uden dog at stille krav om et samlet perspektiv?

Den næste dag vil du have helhedsskole, der over en nat bliver til IT?

Min erfaring siger mig, at folkeskolen mange steder var i gang med en værdidebat, men den kræver meget personligt engagement af den enkelte lærer at deltage i, og den kræver lige præcis den økonomi, ro og tid som du desværre ikke giver folkeskolen.

Pengene er brugt til IT. Hvad er meningen?

Dine intentioner omkring samtalens vigtige betydning for skolens udbygning af relationer også til danskere med anden kulturel baggrund i Folkeskolen nummer 35 er flot, blot glemmer du at fortælle skolen, at du vil støtte denne forandringsproces ikke kun med ord, men i handling, der er præget af et langsigtet perspektiv.

Forudsætningen for at de ansatte overhovedet tør bryde gamle vaner og mønstre er, at skolens ledelse i hele landet skal sætte etik og ansvar på dagsordenen ikke kun i ord men i handling.

Skolens ledelse har ikke lært samtaleformen, supervision.

Hvordan skal de kunne lære noget fra sig, de ikke har lært?

Dine forskellige pjecetiltag, om hvad folkeskolen kan gøre, hjælper ikke, fordi skolens ledelse ikke har lært, hvordan man griber ideerne an for at kunne leve op til folkeskolelovens paragraf 1?

Derfor gør pjecerne desværre mere skade en gavn.

Folkeskolens ledelse og ansatte agerer og reagerer til tider, som børn der har forældre, der ikke tager ansvaret.

De bliver frustrerede og går i baglås med rette!

Det er klart, at skolen derfor trues af ligegyldighed, det er en sund reaktion på et overgreb og en masse modsatrettede buskaber.

Den skole, vi har, bærer stadig kraftigt præg af flinkeskole og

berøringsangst, men det er der jo en grund til.

I mine unge lærerår, omkring 1980 var der forældrestorm, når en lærer havde et synspunkt, så var det indoktrinering. I dag kræves der personlig synlighed.

Det er efter min mening et stort skridt i den gode retning med et

brugbart perspektiv. Du har bare glemt, at det er et stort besværligt

arbejde. Det kræver økonomi til kurser i supervision og træning i at lære at give hinanden kollegial respons. Det kræver, at supervision bliver en integreret del af skolens personalepleje.

Før du i handling giver skolen den støtte som supervision er, kan du glemme alt om, at paragraf 1 i folkeskoleloven bliver en realitet.

Folkeskolen er på vej ind i rent anarki. Blandt andet er helhedsskolen på vej ind ad bagdøren i mange kommuner.

Du og dine regeringsfæller må selv lære at tage etik og ansvarsdebatten internt. Supervision skal være en naturlig del også i jeres rækker. Vil du videre i dine bestræbelser på at give skolen mulighed for at 'vende en mental supertanker' så vis det, vis at du har modet til at være vedholdende.

Det gør ondt, javel, men der er ingen genvej, og der bliver ikke nogen reel forandring i samspillet mellem skolens ansatte, børnene og

forældrene, før du omsætter vision til virkelighed i klare og tydelige handlinger.

Samtaleformen er altafgørende for den livslange erfaringslæring. Det har ikke været et krav og ønske tidligere at fokusere på samtaleformen og den personlige adfærds betydning for samspillets kvalitet.

Det er det nu, så gå foran og hold kursen.

Du fastholder, at der ikke kan laves lov om, at mobning skal forbydes. Jeg er helt enig.

I lovens paragraf 1 står, at mobning er forbudt. Problemet er, at der ikke er sat økonomiske ressourcer af for at kunne efterleve den i praksis.

I Folkeskolen nummer 35 siger du, at mobning udtrykker mangel på omsorg. Ja, Margrete Vestager, det ved vi alle godt.

Hvad forhindrer dig så i at gå i spidsen for at ændre det reelt?

Supervision, læren om samtalens kunst opløser mobning, det ved jeg fra mit professionelle arbejde.

Det regeringen sætter i gang er at forlange endnu en undersøgelse på den enkelte skole. Det flytter ikke skolens praksis en meter.

Altså Margrethe Vestager, hvor er dit helikoptersyn og din vedholdenhed? Folkeskolen er ikke en kortsigtet omkostning, men en langsigtet investering.

Proceskonsulent, lærer, Kreativ Tænkning & Koordinering, Sønderborg, www.holstein-dirks.dk

Powered by Labrador CMS