Debat
0   154

Overenskomsten - en katastrofe

Jeg har i dette skoleår 26 ugentlige lektioner, hvilket er 1,5 timer mere end sidste skoleår. Så har jeg endda ladet de to feriefridage indgå. For ti år siden underviste man maksimalt 24,43 lektioner om ugen (med mulighed for til- og afpasning).

I den gamle arbejdstidsaftale, den fra 1997, ville 26 lektioner i 40 uger have givet 26 ' gange 40 gange' 32 minutter til forberedelse. Det giver 33.280 minutter lig med 554 timer (bemærk venligst, at jeg har trukket pausetid på 13 minutter per lektion fra). Desuden havde jeg 70-timers-puljen til egen disposition. I alt rådede jeg således over 554 plus 70 lig med 624 timer til forberedelse, personlig ajourføring med fagene, tilfældige telefonkontakter med forældre og så videre.

Artiklen fortsætter under banneret

Til det samme har jeg nu 375 timer plus 45 timer ekstra individuel forberedelse fra 155-timers-puljen, i alt 420 timer. Resten af den tid, jeg har fra 155-timers-puljen, er fordelt således: Fire klasseråd a seks timer, to årgangsteam a 24 timer og et skoleudviklingsteam på 18 timer. De fleste af disse timer vil gå til overordnet planlægning og drøftelser om eleverne, og kun en ganske lille del vil måske kunne anvendes til egentlig fælles forberedelse.

Summa summarum: I forhold til den gamle aftale mangler jeg i nærheden af 200 timer, hvilket svarer til 12 procent af nettoarbejdstiden. Skal jeg vælge at arbejde gratis for at opretholde samme standard? Eller skal jeg møde dårligt forberedt og ringere ajourført i mine fag end tidligere?

Der har på det seneste været en del indlæg i Folkeskolengående på de elendige arbejdsvilkår. Anni Herforts svar har været undvigende. Standardsvaret er, at det er kommunerne (og i Folkeskolennummer 38 også de lokale kredsstyrelser), der ikke lever op til deres ansvar. Men det er det rene vås. Kommunerne gør lige præcis det, som overenskomsten forpligter dem til, og ikke mere. Det kan da ikke undre. En overenskomst, der forøger arbejdstiden, er en dårlig overenskomst. Den er ydermere ussel, ved at den giver os vidt forskellige arbejdsvilkår efter devisen: de, der meget har, skal mere gives [92]'85 At en ledelse overhovedet kunne komme ud med et sådant afstemningsforslag, hvor nogle, nemlig de, der har få undervisningstimer, fik bedre vilkår, mens andre med mange undervisningstimer fik betydeligt ringere vilkår, er en katastrofe. Det minder om del og hersk-politik. Og så endda på trods af en kongresbeslutning om, at der ikke måtte røres ved forberedelsestiden.

Finn Sørensen

Allingåbroskolen

Svar

Du har fået flere undervisningstimer end sidste år, efter dine egne oplysninger har du nu 780 årlige timer (26 gange 40 lektioner). Arbejdstidsaftalens definition af lærere, der skal have mere forberedelsestid, er, at man har 600 timers undervisning (i tilbagefaldsreglen for aftaler om 155 timer). Det kan så undre mig, at du - også ifølge dine egne oplysninger - kun har fået 13,5 timer (inklusive ekstra forberedelsestid) af 155-timers-puljen. De 155 timer er et beregningstal per fuldtidsansat, og det er min forventning, at lærere med mange undervisningstimer - som dig - generelt skal bruge mere end 155 timer til at løse deres opgaver, hvorimod lærere med et lille undervisningstimetal generelt har behov for færre end 155 timer.

Jeg vil i øvrigt henvise dig til mit svar til Jens Petersen, Lars Overballe og Poul Erik Nielsen.

Anni Herfort

formand for DLF


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ