Lærere i Grønland i ny konflikt
Grønlandske lærere går ned i løn, hvis de accepterer tilbud
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mens andre faggrupper har forhandlet sig frem til en lønfremgang på mellem fem og syv procent, står det grønlandske landsstyre fast på, at lærerne kun skal stige med halvanden procent over to år eller med tre procent over tre år. Derfor varslede lærerforeningen Imak konflikt i fredags.
'Tilbudet ligger under den almindelige inflation, så reelt vil der være tale om en nedgang i lønnen', siger Claus Jochimsen, formand for Imak.
Efter langvarige stridigheder var der ellers skabt ro omkring lærernes løn- og arbejdsvilkår med den overenskomst, parterne indgik i efteråret 1998. Siden har Imak arbejdet tæt sammen med Direktoratet for Undervisning om at udvikle projektet 'Den gode Skole', som skal øge kvaliteten i den grønlandske folkeskole.
'Vi har lagt mange kræfter i det arbejde. Derfor føler vi, at politikerne rammer os med et hårdt slag, når de ikke vil give os samme lønstigning som andre. Det er et meget dårligt signal, Landsstyret sender til lærerne', siger Claus Jochimsen.
'Hvis folkeskolen skal blive bedre, kræver det flere uddannede lærere. Men det er svært at se, hvorfor unge grønlændere skal vælge at gå på seminariet, eller hvorfor lærere fra andre lande skal søge til Grønland, når lønnen er dårlig'.
I alt er der brug for 1.200 lærere i Grønland, men der er kun ansat 1.050, som må læse overtimer for at fylde skemaerne ud, og mange af dem er ikke uddannede lærere.
Konflikten træder i kraft 1. november og betyder, at medlemmer af Imak ikke må skifte fra et lærerjob til et andet.
'Det varer ikke længe, før Landsstyret skal til at annoncere i udlandet efter lærere til næste skoleår. Så hvis vi kan få lærerforeningerne i vores nabolande til at bakke os op, vil en konflikt ramme hårdt', siger Claus Jochimsen.
Ved Folkeskolens deadline havde Danmarks Lærerforening ikke taget stilling til spørgsmålet om en sympatiaktion, men formand Anni Herfort regner med, at DLF vil støtte Imak.
'Mange danske lærere vil gerne arbejde i Grønland, fordi det er en stor oplevelse. Men oplevelsen gør det ikke alene. Lønnen skal være i orden', siger Anni Herfort.-Henrik Stanek er freelancejournalist
