Folkeskolens leder:

Fællesskabets skole

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved festlige lejligheder siger de det alle sammen: 'Folkeskolen er Danmarks fælles kulturelle institution'. Men til daglig handler mange af dem, som om de forsøger at afskaffe den fælles skole og erstatte den med et åbent marked, hvor enhver er sig selv nærmest og nok. Et marked, hvor skoler skal profilere sig på brugertilfredshed og økonomisk effektivitet, og hvor pædagogisk kvalitet måles i læsehastighed, museklik eller kilobyte.

Det politiske ordskvalder ønsker Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse at skære igennem for at få slået fast, at folkeskolen har afgørende betydning for udviklingen af det danske demokrati, for formidlingen og udviklingen af kultur og holdninger og for udvikling af fælles værdier. Det er den platform, alt andet skal bygge på, og det skal politikerne holdes fast på.

'Fællesskabets skole', hedder DLF's udspil. Det er en pjece, der inspirerer til at strege ind med gult og til at folde huskehjørner. Det er en tekst, som medlemmer, forældre, politikere og befolkning bør forholde sig til.

-th

Læs side 18 og den indlagte pjece

Powered by Labrador CMS