Så blev vi udnævnt til postkortklientel. Danmarks Lærerforening stimulerer til demokratisk medleven blandt medlemmerne ved at lade kredse og tillidsrepræsentanter formulere spørgsmål til besvarelse i lærerflokken, tilbage til afsender og fortolkning og hokuspokus: ny kompasretning. DLF's udviklingsprojekt omtales i Folkeskolen nummer 37, hvor det konstateres, at postkortmetoden med held har været brugt på europæisk plan. Selv om en repræsentant for managementfirmaet udtrykker, at lærerne ofte ikke kender hverken DLF's kompasretning eller mål og værdier, så skal de alligevel spørges som de ressourcepersoner, de er.

Rigtige venner behøver man overhovedet ikke være på jule- eller postkort med, fordi venskabet overlever på trods af tid og afstand. Man er på bølgelængde. De andre får korte, tilfældige beskeder om livet her og nu, udtrykt i hovedsætninger og med venlig hilsen. Hvis postkortmetoden lægger op til besvarelser af spørgsmål af lignende karakter og rigtige, pædagogiske rubrikker med afkrydsningsmuligheder, så bliver resultatet lige så nedslående som valgdeltagelsen ved hovedstyrelsesvalget, hvor alt for mange valgte ikke at returnere en fremsendt kuvert med muligheder for at stemme på forskellige kandidater.

Hidtil har kredsstyrelser hovedsageligt været apparatets forlængede arm uden selvstændig profil. Pludselig forlanger man nu, at de både skal formulere spørgsmål, der rækker ud til folk, man i lang tid ikke har været på bølgelængde med, og også være med til at afkode de svar, man nu trods alt vil få.

Det lyder, som om hele managementarrangementet er blevet solgt til hovedstyrelsen, netop fordi det sikrede kontrollen fra oven og gav indtryk af et levende demokrati med en følgegruppe på 22 personer, kredsaktiviteter og helt ned til tillidsmanden.

Hvis udenlandske erfaringer med postkortmetoden har været gode og har sat gang i et hendøende demokrati, behøver det ikke gælde for den danske lærerstand, hvor den mindste grad af manipulerende spørgsmål og politisk foreningsvanetænkning med pædagogisk enstrengethed vil få mangen en lærer til at gå i baglås og med rette udnævne udviklingsprojektet til postkortfantasi, helt på linje med de jule- og postkort, der fabrikeres, når et egentligt venskab ikke er til stede.

Torben Thomsen

Aars