Plads til samtale og eftertanke

Natur/teknik skal ikke bare være eksperiment på eksperiment, mener Ole Goldbech

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Luften i auditoriet måtte give nogle ilt- og vandmolekyler fra sig, da lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Ole Goldbech, foretog en lille demonstration. Molekylerne blev ofret til en mindre forbrændingsproces.

'Nu bliver jeg meget banal, men jeg vil gerne tænde et lys for naturfagene'.

Han tændte et fyrfadslys, som brændte under hele hans oplæg. Mod slutningen satte han et omvendt glas hen over lyset, der hurtigt gik ud.

'Dette forsøg kender alle, og mange siger, at lyset går ud, når det har brugt al ilten i glasset. Sådan står der også i flere lærebøger. Det er bare ikke rigtigt. Lyset går ud, fordi det bliver kvalt af den kuldioxid, som det selv udvikler, og dét skal man vide som lærer i natur/teknik', sagde Ole Goldbech.

'Man skal ikke være ekspert inden for alle naturfagene, men man skal vide så meget, at man selv kan konstruere sine forsøg. Forbrændingsprocessen med lyset mener jeg i øvrigt hører med til almen dannelse'.

Konferencen hed 'Naturfag både for nørder og nølere' og handlede om naturfagsdidaktik og foregik på Experimentarium i København. Den var arrangeret af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune som optakt til den landsdækkende naturvidenskabsfestival, der finder sted i denne uge.

Oplevelser - ikke opgaver

Netop fagligheden blev der talt en del om på konferencen. På mange skoler har man valgt at give natur/teknik til dansk- eller matematiklæreren på de yngste klassetrin, da faget kun har en time om ugen. Denne disponering fandt Ole Goldbech fornuftig.

'Selvfølgelig er det en udfordring at skulle give lærerstuderende, der har valgt læreruddannelsen som den humanistiske uddannelse, den er, en indsigt i naturfag, men det har da vist sig, at det kan lade sig gøre. Selv lærerstuderende, der aldrig har haft lyst til naturfagene, bliver ofte interesserede'.

Han mener, at naturfag skal indgå sammen med de andre fag i skolen, det skal ikke bare sættes udenfor i temauger og projekter.

'Naturfag er ikke noget, der kun praktiseres i mærkelige lokaler af nogle få lærere. Man skal undervise med disse fag, ikke i fagene. Det er en ny måde at tænke på. Eleverne skal have oplevelser i stedet for opgaver'.

Ole Goldbech kom med et eksempel på, hvor det kan gå galt med planlægningen af undervisningen.

'Et lærerteam sidder hjemme hos én, taler om, hvordan de skal gribe et forløb an, hygger sig, drikker lidt rødvin og spiser ost til. De får masser af kreative ideer. Det sprudler. Men ved 22-tiden er der én, der siger, at nu skal vi jo også huske at få skrevet noget ned. Det gør de. Det bliver i stil med 'du skal bruge et stykke sytråd på fem meter, et lille stykke gammelost og en krukke'. Ligesom vi kender det fra Olsen-Banden. 'Og så skriver du resultatet på den stiplede linie forneden'. Lærerne præsenterer det for eleverne, men de synes slet ikke, det er sjovt. Det var ellers så sjovt, da lærerne fik ideen', fortæller Ole Goldbech.

'Men eleverne skal ikke have opgaver på denne måde. Den kreative proces skal foregå sammen med eleverne'.

Samtale og eftertanke

En rulleskøjtevogn med papirstrimmel kører nedad, og bagefter tæller man prikker og når frem til vognens acceleration. Ole Goldbech taler om alle de elever, der udsættes for genopdagelsen af Newtons anden lov.

'Hver eneste gang får man efterprøvet Newtons anden lov. Der står nemlig i lærebogen, hvor mange lodder der skal på vognen. Minsandten - det lykkes hver gang at få det rigtige resultat. Dette forsøg er gudhjælpemig også gentaget i mange af de natur/teknik-bøger, der udgives i dag. Ud fra en mening om at alle ser det samme, alle tolker ens, og derved når alle frem til sandheden'.

'Tænk hvis man i stedet bad eleverne lave en model, tænke over, hvad der vil ske, hvordan man kan undersøge en bestemt faktor, designe et eksperiment og så bagefter overveje, om man kan stole på resultatet, om resultatet virker sandsynligt, om tesen blev bekræftet, og om man vil være i stand til at gentage eksperimentet og opnå samme resultat'.

'På den måde bliver undervisningen en samtale, og indholdet i samtalen er vigtigt', siger Ole Goldbech.

Han fremhæver faghæftet for natur/teknik, der siger noget om samtalens vigtighed, at lærer og elever er i dialog med hinanden, og at der skal være plads til eftertanken.

'Tidligere var naturfagene præget af, at man udførte et eksperiment, et nyt eksperiment og et nyt. De skulle så tale for sig selv. Men nu er samtalen og eftertanken nævnt som vigtige elementer i undervisningen. Det giver plads til, at eleverne kan efterprøve deres lidt vilde ideer. Det giver også plads til at prøve, hvilke spørgsmål eleverne selv kan finde på at stille i forbindelse med et eksperiment. Det er vigtigt at have med, for natur/teknik kan ellers godt give eleverne svar på spørgsmål, som de aldrig - hvis de er ved deres fulde fem - kunne finde på at stille'.

Hvordan arbejdede Ørsted

Ole Goldbech fortæller, at man har fundet ud af, at både lærere og elever er glade for natur/teknik. Alligevel kunne det godt gøres bedre, mener han, og de andre naturfag kunne lære af natur/teknik.

'Lære hvornår man bruger det eksperimentelle, og fremfor alt hvad man bruger det til. Læreren skal vide, hvornår der skal forklares, og hvornår man kun skal beskrive. Men læreren skal altid selv kende forklaringen'.

Han opfordrer lærerne til at bruge hinanden til at turde spørge kollegerne om råd, fordi alle selvfølgelig ikke kan det hele selv.

'Man må også meget gerne have det fortællende element med i naturvidenskaben. Var det for eksempel en ren tilfældighed, at Ørsted 'opfandt' elektromagnetismen? Fumlede han rundt og opdagede det ved en tilfældighed, eller havde han en tese, som han efterprøvede? Disse to forskellige synsvinkler er interessante at diskutere, og de efterlader eleverne med meget forskellige opfattelser af naturvidenskaben', siger Ole Goldbech.

Powered by Labrador CMS