Det bliver ikke bedre

Kun i fem procent af kommunerne er der udsigt til højere skolebudgetter næste år

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi husker alle sammen Nyrups historie om det lille barn bag på mors cykel. Nu er barnet kommet i skolealderen, så lad os gentage hans ord, 'ku' vi ikke gøre det lidt bedre?''.

Sådan sagde DLF's formand Anni Herfort, da hun sammen med formanden for foreningen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, mandag i sidste uge holdt pressemøde for at offentliggøre den nationale karakterbog. Men der er desværre ikke udsigt til, at det bliver ret meget bedre med de danske folkeskoler. For Danmarks Lærerforening har i lighed med tidligere år bedt sine kredse vurdere de foreløbige kommunale budgettal for år 2001. Og der er kun udsigt til, at det generelle serviceniveau på skoleområdet bliver bedre næste år i fem procent af kommunerne. I 51 procent ser det på nuværende tidspunkt ud til, at serviceniveauet forbliver uændret, og i 41 procent er der udsigt til nedskæringer.

Den allerstørste bekymring blandt forældrene er ifølge Thomas Damkjær Petersen skolernes vikarbudgetter:

'Det er det, vi får mange henvendelser om fra forældre, der ikke kan forstå sammenhængen mellem de faldende undervisningstimetal, undervisningspligten, og at der så ikke er vikarer, når lærerne er væk. Deres børn bliver sendt hjem fra skole i de store klasser, hvor de snart skal til afgangsprøve og måske videre i gymnasiet'.

Men vikarbudgetterne har ikke politikernes store bevågenhed, når de lægger budgetter. Kun i én procent af kommunerne er der udsigt til øget vikardækning, i 64 procent fastholdes det nuværende niveau, og i 24 procent af kommunerne vil man skære i vikarbudgetterne, vurderer Danmarks Lærerforenings kredse.

'Det er ligesom tolærertimerne til klasser med høje klassekvotienter, det er nogle tal, der nemt forsvinder i den kommunale budgetlægning, fordi det ikke direkte kan aflæses som, at eleverne får mindre undervisning', sagde Thomas Damkjær Petersen og var rørende enig med Anni Herfort om, at den nationale karakterbog tydeligt viser, hvor dårlig en ide det vil være at give kommunerne yderligere råderet over folkeskolen - eftersom 64 procent af dem i dag end ikke kan komme op på karakteren 8 på de områder, som de i dag har råderet over.

Powered by Labrador CMS