Skolen på det jævne

I skolens nationale karakterbog er der både plusser og minusser, men samlet set er den for dårlig

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er ingen grund til at kippe med flaget for den nationale karakterbog. Gennemsnittet er beskedne 7,6, og på amtsplan honoreres indsatsen på mange områder til dumpekarakteren 5.

Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund har skrevet til 302 tilfældigt udvalgte skoler og bedt tillids- og forældrerepræsentanter give karakterer for skolebygninger, undervisningsmidler, vikardækning og skole-hjem-samarbejde. 193 bedømmelser er kommet retur, og resultaterne er opgjort på landsplan og for hvert amt.

Den dårligste karakter får skolebygningernes indretning set i forhold til de pædagogiske krav i folkeskoleloven. På landsplan er gennemsnittet kun 6,2. Den bedste karakter, 8,3, går til vilkårene for skole-hjem-samarbejde.

De fleste amter opnår en samlet gennemsnitskarakter i omegnen af 7,5, men der er et par udsving. Vejle opnår et gennemsnit på 8, Bornholm kun et gennemsnit på 6,6.

'Tag dig lidt sammen. Det er vist karakterbogens budskab. Indsatsen er på det jævne, og det er ikke godt nok, når det gælder folkeskolen. Nogle steder er forholdene okay, andre steder er de helt uacceptable. Det får mig til at spørge, om samfundet kan være tjent med så store forskelle, eller om man vil sikre, at alle skoleelever får mulighed for at få den undervisning, som de skal have'.

National standard

Et bud på, hvordan man opnår en forbedret indsats, kunne være, at staten i samarbejde med kommunerne skaffer sig et nationalt overblik og gennemfører en langsigtet plan for de fysiske forhold på skolerne.

'Alle kommer med flotte meldinger om folkeskolen, men de svarer ikke til realiteterne. Der er således ikke ret mange skoler, der kan leve op til de holddannelser, der forudsættes i folkeskoleloven. Et nationalt overblik vil kunne bringe os væk fra den nuværende situation, hvor man humper fra område til område. Vi har klare krav til indholdsdelen, hvorfor så ikke også have klare krav til, hvordan en skole skal se ud?' spørger Anni Herfort.

Formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, støtter tanken om en national standard.

'Kommunernes Landsforening ser gerne, at kommunerne får helt frit slag til at indrette deres skolevæsen, men det er ikke vejen frem. Vi må insistere på et rimeligt skoletilbud, hvad enten man bor i Albertslund eller Sejlflod. Hvis kommunerne ikke selv kan finde ud af det, skulle undervisningsministeren udnytte sin adgang til at fastsætte bindende retningslinier for kommunernes anvendelse af ressourcer til folkeskolen'.

Der er både plusser og minusser i karakterbogen, og Thomas Damkjær Petersen vil gerne fremhæve et par af plusserne.

'Jeg er glad for den positive bedømmelse, skole-hjem-samarbejdet får. Det er et godt signal og kan let gå hen og blive nøglen til fremtidens skole. Jeg glæder mig også over de positive bedømmelser af skolernes IT-udstyr. Forhåbentlig afspejler de gode karakterer, at det er områder, som skoler og kommuner prioriterer højt', siger han.-Jan Kaare er freelancejournalist

Den nationale karakterbog

kan ses på www.dlf.org