Det er simpelthen noget svineri', kom det spontant fra Anni Herfort. 'Det her er . . .', og så fulgte der et par bandeord, som ikke er egnet til gentagelse i et nobelt ugeblad. Formandens udbrud var ikke alene et stilbrud i forhold til den tone, der sædvanligvis anvendes, når hovedstyrelsen holder møde. Kropssproget viste, at her var noget usædvanligt på færde.

Anledningen var en melding om, at Odense Kommune og Kommunernes Landsforening (KL) vil slæbe Abildgårdskolens og Humlehaveskolens lærere i Arbejdsretten, fordi de har holdt faglige møder i protest mod vold og trusler.

Abildgårdskolens lærere kræver sikkerhed på deres arbejdsplads og fred til at undervise. Og de forlanger, at farlige elever, som hører hjemme helt andre steder, skal væk. Naboskolens lærere har så fulgt op, fordi de vil vise deres solidaritet, og fordi de selv står i samme håbløse situation. På et fællesmøde med Lærernes Centralorganisation har KL og kommunen så nu kaldt lærernes nødværgeaktion for overenskomststridig og et led i en systematisk aktion.

'Det eneste systematiske i den sag er kommunens smøleri og svineri', sagde Anni Herfort.

Arbejdsgivernes omhu

'Det taler for sig selv, at arbejdsgiverne i Odense og i KL tilsyneladende lægger mere omhu for dagen med at slæbe lærerne i Arbejdsretten end med at komme med forslag til, hvordan de alvorlige problemer kan løses', sagde Karsten Holst.

Som formand for organisationsudvalget fremhævede Karsten Holst:

- at lærere hverken som enkeltindivider, som gruppe eller som organisation kan acceptere vold eller trusler om vold,

- at man løbende må drøfte, hvordan man forhindrer vold og trusler,

- at vold og trusler om vold i skolen er et arbejdspladsproblem, som arbejdsgiveren har ansvaret for at løse,

- at hver enkelt skole bør have en plan for, hvad der skal ske, hvis der er forekommet vold,

- at lærere generelt mangler uddannelse og konkret støtte til den slags problemer,

- at der er behov for massiv støtte til løsning af problemer med hårdt belastede børn og unge, og

- at problemerne skal ses på landsplan og ikke blot i en kommunal sammenhæng.

Karsten Holst mindede om, at Arbejdstilsynet allerede i 1997 havde slået fast, at vold og trusler er et problem på skolen, og han gennemgik de initiativer, som DLF lokalt og centralt har foretaget i den mellemliggende periode.

'De lokale arbejdsgivere kan nemt få et problem med at fastholde og tiltrække lærere, hvis de ikke lytter til de signaler, lærerne sender. For det ser jo ud til, at der er arbejde nok at få mange andre steder', lød Karsten Holsts kommentar. Han understregede, at vold i skolen altid skal meldes til både politiet og Arbejdstilsynet.

I debatten sagde John Illum, at det i diskussionen om professionsidealer må komme frem, hvornår det er rimeligt, at man som lærer siger stop til noget, og han understregede, at man også må finde ud af, hvilke vilkår der skal eksistere, for at der kan være plads til alle børn i skolen.

Niels Christian Sauer sagde, at problemet ikke er nyt, og at DLF ham bekendt ikke har foretaget sig noget. De lærerstuderendes formand, Rasmus Møller, mente, at foreningen har ydet et godt stykke arbejde, og han var tilfreds med, at den offentlige debat ikke var kommet til at handle om racisme, men om vold og om hårdt belastede børn og unge.

'Jeg er af pressen blevet spurgt, om vi bliver uddannet godt nok på seminariet til at håndtere den slags, og jeg har svaret, at jeg sandelig håber, at det, der sker i Odense, ikke er en del af lærerjobbet'.

Vibeke Lynge sagde, at det er for snævert kun at se på det kommunale serviceniveau.

'Penge er ikke nok. Mange tosprogede unge føler sig i en kulturel klemme, og vi kan fjerne nok så mange belastede børn fra klasserne. Det vil ikke hjælpe, hvis forældrene ikke er med i et samarbejde, hvor de også tager ansvar', sagde hun.

Anders Bondo Christensen og flere andre roste både Odense-lærerne og foreningens ledelse for at være kommet med gode og præcise meldinger i pressen.

-th