1,5 milliarder

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

til udbygning

Københavns Kommune er parat til at bruge mellem 1,4, og 1,5 milliarder kroner indtil 2011 på udbygning og til specifikke vedligeholdelsesprojekter i folkeskolen.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har vedtaget Perspektivplan 2000, og borgmester Per Bregengaard venter, at Borgerrepræsentationen vil tilslutte sig.

'Det nye er, at der foruden penge til udbygning også er afsat midler til modernisering af faglokaler på skoler, der ikke skal udbygges, men der er ikke indbygget generel vedligeholdelse i planen', siger Per Bregengaard.

Næstformand i Københavns Lærerforening Palle Rom er meget tilfreds med, at modernisering af faglokaler er kommet med. Det har Lærerforeningen og foreningen Skole og Samfund ønsket længe, og det vil give kommunen mulighed for at leve op til folkeskoleloven.

Men han er ikke tilfreds med, at der ikke ser ud til at være fundet penge, så man kan undgå vandrerklasser, og at der heller ikke er penge til at dække to tredjedele af det behov for specialklasser, som man ved vil opstå.

'Jeg er heller ikke tilfreds med, at der ikke er fundet penge til generel vedligeholdelse, men perspektivplanen fortsætter udbygningen af skoler. Det er et område, hvor København er førende', siger han.