I gennemsnit får en skoleleder kun 20 procent mere i løn end en lærer. Men hverken en højere løn eller ledere udefra kan løse problemet med at få besat de ledige stillinger som skoleleder. Vejen frem hedder uddannelse og overskuelige arbejdsvilkår.

'Lønnen ser ikke ud til at spille den store rolle, når en lærer overvejer, om han skal søge et job som skoleleder eller ej. Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt han kan leve op til de mange krav, kommunerne stiller', siger forskningslektor Lejf Moos, der er ved at lægge sidste hånd på et stort forskningsprojekt om skoleledelse for Nordisk Ministerråd.

'En skoleleder skal både styre økonomien, stå for den pædagogiske ledelse og være en del af den kommunale ledelse. Alligevel kræver man ikke, at danske skoleledere skal uddannes i administration og personaleledelse', siger Lejf Moos, der mener, det er et problem, at det er overladt til den enkelte kommune at uddanne sine skoleledere.

'Nogle kommuner gør noget ved det, men det er kun ganske få i forhold til, hvor mange kommuner der er, så samlet set må jeg sige, at de ikke kan løfte opgaven', siger Leif Moos.

Det mener Karen Leth Nielsen nok, at kommunerne kan. Hun har en fortid som både skoleleder og forvaltningschef og afsluttede for nylig som en af de tre første med baggrund som skoleleder Master of public Management på Syddansk Universitet i Odense.

'Politikere er lydhøre, hvis man forklarer dem, at det er grotesk, at de ikke ofrer 100.000 kroner på at uddanne en skoleleder, som skal forvalte et årligt budget på 20 til 40 millioner kroner. Problemet er blot, at i mange forvaltninger sidder der ikke folk med den fornødne indsigt i skolens verden på topposterne', siger Karen Leth Nielsen, der nu er evalueringskonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut.

Struktur skal endevendes

Men uddannelse gør det ikke alene. Kommunerne må også sørge for nogle arbejdsvilkår, som gør det attraktivt for lærerne at søge de ledige stillinger, mener Lejf Moos.

'Kommunerne skal sætte ind med teamledelse, mere og bedre kvalificeret sekretærbistand og en større støtte fra forvaltningen', siger Lejf Moos.

Karen Leth Nielsen bakker ham op. Men det er ikke nok, at kommunerne giver flere timer til skoleledelse.

'Siden jeg blev skoleleder i 1985, har skolen som organisation udviklet sig voldsomt. Men kommunerne har glemt at udvikle den måde, de organiserer ledelserne på. Strukturen passer stadig til enelæreren og enelederen, men kravene er meget mere komplekse i dag. Derfor skal kommunerne gennemgå skolernes ledelsesstrukurer og se på, hvordan de konkret kan ændre dem, så det bliver sjovt både at være leder og lærer', siger Karen Leth Nielsen og peger på teamledelse og selvforvaltende lærerteam som mulige løsninger.

Andre mener, at kommunerne skal have lov at ansætte ledere fra andre faggrupper (se Folkeskolennummer 37). Det forslag har Lejf Moos ikke meget tilovers for.

'Det hører vi altid, når kommunerne får problemer med at tiltrække ledere. Det er dybt beklageligt, for som skoleleder skal man både kunne vejlede og kontrollere lærerne, og det kan man kun gøre, hvis man selv kender til at undervise. Derudover skal man have et indgående kendskab til lovgrundlaget for folkeskolen', siger Lejf Moos.

Alligevel kan han godt forestille sig, at der begynder at dukke ledere op udefra, hvis kommunerne ikke snart finder ud af at gøre det attraktivt at blive skoleleder. På den anden side har han svært ved at se, hvor de skulle komme fra.

'Hvis lærerne ikke vil søge stillingerne, fordi kommunerne har udmarvet mulighederne for, at deres skoleledere kan få støtte på forskellig vis, så kan de kun være attraktive for folk, der kommer fra fag, hvor lønnen er så lille, at de vil opleve en væsentlig lønfremgang ved at skifte til et lederjob i folkeskolen', siger Lejf Moos.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Politikere er lydhøre, hvis man forklarer dem, at det er grotesk, at de ikke ofrer 100.000 kroner på at uddanne en skoleleder, som skal forvalte et årligt budget på 20 til 40 millioner kroner. Problemet er blot, at i mange forvaltninger sidder der ikke folk med den fornødne indsigt i skolens verden på topposterne