Rod med aktivitets- og mødeplaner

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det står slemt til i mange kommuner med at overholde fristerne for udlevering af aktivitets- og mødeplaner. Det viser tilbagemeldinger fra kredsene, og det bekræftes af en undersøgelse, som Lærerforeningens sekretariat har gennemført.

Hovedstyrelsens medlemmer var enige om, at Kommunernes Landsforening skal holdes fast på sit ansvar for, at fristerne i arbejdstidsaftalen overholdes. Kommuner, der ikke kan bruge administrationssystemet til at anvise korrekte lønninger med tillæg, må klare udbetalingerne manuelt. Meldingen var, at nogle skoler har fundet ud af at klare problemerne, og kommunerne kan forvente, at DLF vil stå hårdt på, at aftalen skal overholdes til punkt og prikke. Man er ikke indstillet på at acceptere nye, urimelige bortforklaringer eller frister.