0   240

De er altså for dumme

Om en lokalavis, arbejdsgivernes skoleholdninger og et skolevæsen, der udsultes

Den forsideansvarlige på Fyens Stiftstidende kunne slutte aftenens arbejde med en vis tilfredshed. Som landsdelsavis er det afgørende at have en god, slagkraftig lokal sag som topartikel, og det var lykkedes i dag. Arbejdsgiverne havde de unge lærlinge i skudlinien, og avisens forsidemand havde fundet en overskrift, der dagen efter skulle vise sig at sælge ekstra godt rundt om i kiosker og på tankstationer. 'Unge for dumme' sat med dagens største typer provokerede og solgte aviser.

'På et redaktionsmøde diskuterede man efterfølgende ordet 'dum' i overskriften. Da jeg skrev artiklen, brugte jeg ikke ordet, og fordi 'dum' er hårdt og værdiladet, diskuterede vi, om vi kunne have fundet et andet ord, men det blev en diskussion uden konklusion. Vi fandt ikke et bedre ord', fortæller journalist Martin Mulvad, som skrev artiklen om de dumme unge. Han er ny, ung lokalredaktør på Fyens Stiftstidendes lokalredaktion i Assens.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvorfor mener du, at unge er dumme?

'Unge er for dumme, fordi erfaringer blandt områdets virksomheder viser, at de har problemer med deres lærlinges grundlæggende skolekundskaber. Det er den klare konklusion, efter at 30 vestfynske virksomheder har udvekslet erfaringer', siger Martin Mulvad.

Artiklen på forsiden af Fyens Stiftstidende begynder således:

'Fynske kommunalpolitikere lever ikke op til deres ansvar, når det gælder kvaliteten af undervisningen i folkeskolerne.

Det mener Dansk Arbejdsgiverforenings afdeling på Vestfyn, som nu stiller politikerne til regnskab for en negativ udvikling i skolekundskaberne blandt virksomhedernes lærlinge.

- Det er byrådet, der har ansvaret for skolepolitikken, og det ansvar bør de tage mere alvorligt. Politikerne burde i det mindste fastlægge nogle minimumskrav for, hvad eleverne skal kunne, siger Klaus Bøggild, fabrikschef på Danisco i Assens og formand for Dansk Arbejdsgiverforenings Vestfyn-afdeling.

Dansk Arbejdsgiverforening indkaldte i denne uge byrådet i Assens til et møde, hvor en række virksomhedsejere klagede over problemer med unge, der er så dårlige til at læse, skrive og regne, at de ikke kan klare et lærlingejob.

- Vi har eksempler på unge, som ikke kan slå op i en telefonbog, fordi de ikke ved, hvordan tingene staves, og vi har unge, der ikke er i stand til at udfylde et fragtbrev - og lærlinge, som ikke kan læse manualen til den maskine, de skal betjene, fortæller Klaus Bøggild'.

Engagerede arbejdsgivere

'Mit udgangspunkt for at skrive artiklen var i første omgang, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) på Vestfyn udgav en folder til skolerne i området. Jeg overvejede, om jeg skulle skrive om den på vores lokalsider, men før jeg havde besluttet mig, kom Dansk Arbejdsgiverforenings konsulent på Fyn ind i billedet med et forslag, der løftede det fra en lokalhistorie til en historie om et meget usædvanligt regionalt DA-initiativ', fortæller Martin Mulvad.

I en patriciervilla i Odenses gamle å-kvarter arbejder konsulent Jytte Reinholdt på Dansk Arbejdsgiverforenings kontor. I kølvandet af skolepjecen oplevede hun en stor interesse for skolespørgsmål blandt de lokale medlemmer på Vestfyn med formanden fra sukkerfabrikken, Klaus Bøggild, i spidsen.

'Vi havde nogle engagerede medlemmer på Vestfyn med nogle aktuelle oplevelser. Jeg har mange eksempler på, hvor lærlinge kommer til kort. De er afhængige af hjælp fra svende og andre, simpelthen fordi de mangler de basale færdigheder, når de forlader folkeskolen. Derfor besluttede vi at påvirke dem, der er direkte ansvarlige, nemlig kommunalpolitikerne. Og da læseundersøgelsen (projekt Danlæs, Redaktionen) viser, at på den del af Fyn står det værst til i Assens, inviterede vi byrådet til møde, så vi kunne fortælle dem om vores oplevelser med afgangseleverne fra kommunens skoler', fortæller DA-konsulent på Fyn, Jytte Reinholdt.

Netop det initiativ fangede lokalredaktør Martin Mulvads interesse.

'Vi har i en evindelighed hørt arbejdsgivere skælde ud på skoler og lærere over syltning af dansk og regning. Havde historien blot været arbejdsgiverbrok over skolerne, var den aldrig havnet på forsiden. For mig var det væsentlige for det første, at DA præsenterede lokale eksempler på unge, som faldt igennem på deres skolekundskaber ude på virksomhederne, og dernæst det meget usædvanlige initiativ det er, at arbejdsgiverne indkalder et helt byråd for at fortælle, at her er der noget, de gør for dårligt', siger Martin Mulvad.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man enige i, at eksemplerne nok er lokale, men man mener, at læren er almen.

'Det er graverende eksempler, vi har. Vi har for eksempel el-lærlingen, der blev sat til at købe en presenning og først bad om hjælp efter i en halv time at have nærlæst telefonbogen under 'B'. Og det er desværre ingen sjældenhed. Det generelle niveau er for dårligt. Vi genkender mønsteret over hele landet', siger DA-konsulent Jytte Reinholdt.

Ikke lærernes skyld

Journalist Martin Mulvad var meget bevidst om, at artiklen ikke skulle handle om skole og lærere, men om erhvervslivets møde med de unge, fortæller han.

'Da vi lavede overskriften, var det vigtigt for mig, at der ikke kom til at stå 'skole' eller 'lærer' og blinke oppe i toppen. Det ville være den sædvanlige historie, som uvægerligt vil blive opfattet som et stormløb på lærerne som faggruppe. Her er det politikerne, der er under anklage for at tilbyde utilstrækkelige rammer for undervisningen', siger Martin Mulvad.

At unge ikke uden videre finder sig i tituleringen som dumme, oplevede Jytte Reinholdt den morgen, Fyens Stiftstidende udkom med hende og '... Unge for dumme' på forsiden. Hun blev alt andet end blidt vækket klokken syv om morgenen af sin 15-årige søn, der med avisen i hånden bad om en forklaring på, hvad hans mor mente med at udtale sig i dén artikel.

'Vi mener ikke, de unge er dumme. De kan noget og er stærke på andre områder. Men det, arbejdsgiverforeningens medlemmer fortæller os, er, at det går rivravende den forkerte vej med den basale kunnen. Vi stiller spørgsmålet: Hvorfor er det sådan? Er skoleområdet udsultet? Mangler man mål med skolearbejdet? Er erhvervsvejledningen eller ledelsen for dårlig? Det er det vigtige for os at komme i dialog med kommunerne om', siger Jytte Reinholdt.

Tåbelig DA-udtalelse

Da Fyens Stiftstidende konfronterede Assens borgmester Hans Ole Hansen (Venstre) med DA's synspunkter, kunne avisen referere en defensiv borgmester, der lovede bod og bedring og i det store hele gav foreningen ret. Det defensive er imidlertid forsvundet, da Folkeskolentaler med ham.

Hvorfor er unge i Assens dumme?

'Det er de da heller ikke! Det er en tåbelig udtalelse fra DA, som er helt ude af trit med virkeligheden', svarer borgmesteren.

'De argumenterer med, at vi klarer os dårligt i læseundersøgelsen, og derfor bliver vores unge udskreget som dumme. Læseundersøgelsen viser kun, hvordan eleverne i 1. klasse læser. Den blev lavet i foråret 1999, så selv om vi kan være kede af resultatet, har jeg meget svært ved at se, hvordan det kan sige noget om unge ude på virksomhederne', siger Assens-borgmesteren.

Det svar er nu ikke nok til at få Jytte Reinholdt, DA, til at ryste på hånden.

'Tallene kan til enhver tid bruges som løftestang for en politisk dialog, og borgmesterens indvendinger ændrer ikke på, at læseudviklingen i hans kommune går den gale vej', siger hun.

Assens bruger færre penge på folkeskolen og giver eleverne færre undervisningstimer end landsgennemsnittet, samtidig med at kommunen intenst jagter nye sparemuligheder. Men det er ifølge borgmester Hans Ole Hansen ikke det største problem for læsningen.

'Skolerne modtager dårligere læsere i dag end tidligere. Forældre tænder for fjernsynet, videoen eller computeren i stedet for at læse med deres børn. Små børn er ikke fortrolige med bøger, som de var tidligere, og det betyder, at vi fra dag et i skolerne er bagefter. Det er vi nødt til at sætte ind over for', siger borgmesteren.

En verden i forandring

Skal sporet af de dumme unge på Vestfyn føres helt tilbage til sin oprindelse, er det nærliggende at lægge vejen forbi folkeskolen, men skoleinspektør Alfred Hougaard på Assens gamle byskole, Borgerskolen, vil ikke tage ansvaret for at uddanne unge til dumme.

'Jeg har hørt den sang siden midt i 70'erne, og jeg mener bestemt ikke, der er noget om snakken. De unge er ikke blevet dårligere til at læse, skrive og regne. Men verden er under kraftig forandring, og det må snart gå op for også arbejdsgivernes forening', siger Alfred Hougaard.

Han fortæller, at skolernes samarbejde med erhvervslivet i kommunen fungerer lydefrit på det praktiske plan omkring praktik og lignende, men på det skolepolitiske plan lever de i to forskellige verdener. Alfred Hougaard mener, at DA's folk må forstå, at det ikke mere er den samme gruppe af unge, der søger ind som smed eller maskinarbejder på en fabrik, som tidligere.

'I min skoletid kom 10-11 procent på gymnasiet, nu er det næsten halvdelen af en årgang. Det betyder, at dem, der vælger en erhvervsuddannelse i dag, er dem, der tidligere gik som ufaglærte løsarbejdere. Vorherre har ikke givet alle boglige evner, men alligevel bliver de klemt ind i en faglig uddannelse. For de har ikke noget valg. Det kan da ikke overraske nogen, at de ikke er så gode til det boglige som lærlinge fra den tid, hvor hele familien flagede, når sønnen havde fået læreplads på sukkerfabrikken. Nu går flaget først til tops, når studentereksamen er i hus', siger Alfred Hougaard.

Borgerskolens leder mener, at virksomhederne er nødt til at se indad i stedet for at skælde ud på skolen.

'De unge, der har chancen, søger jo ikke ind på en gammel, traditionsbunden fabrik. Der er så mange nye udfordringer og muligheder, at de traditionelle erhverv er tvunget til at overveje, hvordan de kan tiltrække dygtige unge. Industrien har løst sit problem, i det øjeblik lærlingene fra sukkerfabrikken lørdag aften til fest ikke kan lade være med at råbe op om deres job af bare begejstring over det, de laver', siger Alfred Hougaard.

'Efter alt, hvad jeg hører, så har de ikke løst problemet. Men de bliver nødt til det, skolerne kan ikke gøre det for dem', tilføjer han.

Kender ikke artiklen

Tilbage er der de unge selv. Folkeskolensatte ti elever fra den fælles 10. klasse i Assens Kommune stævne. De bryder sig selvsagt ikke om at blive kaldt dumme, men at kalde dem oprørte ville være en overdrivelse.

Ikke én elev havde læst artiklen. Ikke en havde hørt om den. Og hvad mere er: De hårde ord i overskriften preller af. At noget så fjernt som repræsentanter for arbejdsgiverne i noget så kedeligt som en avis kalder dem dumme, lader eleverne kolde.

'De voksne samfundsstøtter ved jo alligevel ikke, hvad de snakker om, når de kan sige noget så ubegavet', lyder det med et skuldertræk fra en af de dumme unge på Vestfyn.-Flemming Juul Helsted er freelancejournalist

Unge er for dumme

Overskrift på forsiden af Fyens Stiftstidende: 'Firmachef: Unge for dumme'. Med dette effektfulde afsæt gik endnu en artikel om uddannelse landet rundt. Ifølge avisen kan unge lærlinge ikke læse, regne og skrive godt nok. Ikke engang slå op i en telefonbog kan de.

Den type 'nutidens unge kan hverken læse eller skrive-artikler dukker op med jævne mellemrum. Folkeskolener skridt for skridt gået baglæns i avisens artikel for at se, hvor kuglerne bliver støbt. En af de mere overraskende pointer på turen baglæns er: Denne gang er lærerne ikke dumme.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet