Folkeskolens leder:

Fra Roskilde til F2000

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Roskilde fik byrådet sidste år en god idé. Man bestilte en kortlægning af, hvad skolelovens paragraf 40 betyder i praksis. Det er den, der siger, at 'kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed'. Så nu har forskere observeret undervisning og gennemført spørgeskemaundersøgelser. Lærere, ledere og forældre er blevet interviewet, og det samme er repræsentanter for lokalkredsen, forvaltningsfolk og politikere.

Rapporten er tankevækkende, den viser nemlig, at den ene ikke ved, hvad den anden gør - og slet ikke hvorfor. Som en skoleleder udtrykker det: 'Det er en underlig proces, for ude på skolerne kører vi F2000. Der er usikkerhed om, hvad F2000 er, men man giver sig i kast med det. Så er der noget, der hedder rammestyring. Så er der noget, der hedder forvaltningskontrakt. Så er der noget, der hedder kvalitetsmål, og herude i græsrødderne, dér oplever jeg frustration over, hvad det egentlig er, der foregår'.

'Skoleudvikling er blevet et spørgsmål om magt', siger folkene bag rapporten til Folkeskolen. Kommunen må melde klart ud, at skoleudvikling i dag er 'kamp om skolen', mener forskerne.

Der er grund til at rose Roskildes politikere for, at de har bestilt en rapport, der kan belyse feltet. Men det er så også vigtigt, at de ikke begår den fejl at tro, at problemerne klares ved blot at lave en ny forkromet plan. Den afgørende politiske og organisatoriske udfordring - både i Roskilde og på landsplan - er derimod at finde ud af, hvordan man sikrer folkeskolen arbejdsforhold, der ansporer lærerne til at udvikle visioner, og støtter modet til at prøve nye veje. Og det gøres ikke med forsøg på ridefogedimplementering af politisk fastlagte mål. Tove Heidemann fra Danmarks Pædagogiske Universitet har tidligere i arbejdet med en ph.d.-afhandling vist, at centralt udmeldte initiativer tværtimod kan hæmme udviklingen, og hendes iagttagelser bekræftes af international forskning. Det kan nytte at inspirere og støtte visionært arbejde. Men forandring gennemføres ikke af mål, der fastlægges oppefra.

Der kæmpes om skolen. Men skoleudvikling er praktisk-pædagogisk og ikke politisk. Det bør politikerne i Roskilde og de nu snart forhenværende F2000-parter huske på - og støtte politisk.

-th

Læs side 4-5