Debat

Niveaudeling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter afskaffelsen af den korporlige revselse gik der yderligere et kvart århundrede, inden man i 1993 kom den værste vold til livs i skolen. Tre søgeord på Nettet i Undervisningsministeriets love og regler fastslår det. Hvor er det dog befriende for vores profession, når man tænker på den angst og de nederlagsfølelser, det gennem tiderne har medført, at vi delte eleverne i de dumme og de dygtige. Set i bakspejlet kan man undre sig over, at det tog 50 år, fra B.F. Skinner foretog sine indlæringseksperimenter, til man tog konsekvensen i loven. Dels har positiv og negativ respons jo i alle disse år indgået i enhver lærers faglige bagage fra seminariet, dels må vi alle sammen have oplevet frygten for at blive vraget i sorteringsskolen med indlæringsblokeringer til følge. At en viceinspektør i Brønderslev uafladeligt plæderer for at genindføre sorteringen, føles som et deja-vu til slutningen af tresserne med en forælder i telefonen: 'Bare stik ham en på skrinet. Det har han s'gu aldrig taget skade af'.

Erik Husum

Albertslund

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler