0   203

Lærerne skal bryde tavsheden

Det er på høje tid, at lærerne får præciseret, hvad de står for, mener forsker

Lærere ved via deres uddannelse og erfaring, hvad der er godt for elevernes læring og personlige vækst, men forældre, politikere og medier presser i disse år på med fordringer om effektiv undervisning i læsning, skrivning og regning.

Mange lærere er derfor spændt ud mellem deres faglige samvittighed og de ofte diffuse krav udefra, der set med lærerøjne ikke altid er lige saglige.

Artiklen fortsætter under banneret

På den baggrund er det ikke overraskende, at Danmarks Lærerforening nu har taget fat på en medlemsdebat om professionsidealer. Det er faktisk på høje tid, mener ph.d. Lilian Zøllner, lektor ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet.

'Det skulle allerede være sket under indoktrineringsdebatten i 1970'erne, hvor lærerne også stod fagetisk upåklædte, da de kom under pres'.

Lilian Zøllner var selv folkeskolelærer dengang. I begyndelsen af 1980'erne arrangerede hun sammen med lektor, fil.dr. Ole Varming de såkaldte Ærøkurser, der gik ud på, at lærerne skulle 'bevidstgøre sig om værdier i skole og lærerarbejde'.

Under indoktrineringsdebatten reagerede lærerne med 'larmende tavshed', og det har de også gjort i den debat om elevernes faglige færdigheder, der er kommet i kølvandet på de internationale undersøgelser.

'De krav, der kommer udefra, bygger på beregninger. Bevisførelsen for, at det, læreren laver, er i orden, bygger på målinger'.

Forestillingen om, at man kan måle lærerarbejde, er imidlertid i strid med centrale værdier i skolen, som lærere har kæmpet for op gennem historien, nemlig at give eleverne livsmod og omsorg og muligheder for at vokse, 'og det er værdier, der ikke kan måles', fastslår Lilian Zøllner.

Lægerne klarer sig bedre i debatten

Kravet om målbare resultater stilles overalt i den offentlige sektor her i 90'erne, for eksempel den medicinske, der ligeledes har omsorg og medmenneskelighed som en kerne i arbejdet. Også lægernes arbejde skal synliggøres gennem målinger, procenter og talværdier.

'Det er en slags naturvidenskabelig tankegang, der vanskeligt lader sig forene med for eksempel undervisning, samvær, omsorg og pleje'.

Det giver en værdikonflikt mellem de krav, der kommer udefra, og de krav, som lærere og læger stiller til sig selv, påpeger forskeren.

'Men lægerne klarer sig bedre i debatten, selv om de bliver tvunget i knæ igen og igen, fordi de allerede har en professionsetik. Universiteterne vil have dygtigere studenter, og gymnasierne vil have dygtigere elever - og dygtighed forstås af mange som basale faglige færdigheder og paratviden'.

'Men mange dygtige lærere ved, at de kan få eleverne til at udvikle sig og lære at regne og læse og skrive og langsomt tilegne sig viden ved at sørge for, at eleverne oplever selvværd og har selvtillid, og at eleverne mærker, at der er en, der tager hånd om dem og viser dem omsorg og ansvarlighed'.

Eftersom det er kvaliteter, der ikke kan måles, er det nødvendigt, at fagforeningen sørger for, at der kommer lige så meget fokus på disse kvaliteter som på de målbare, og dermed synliggør, at der faktisk er tale om en værdikonflikt, og får den konflikt frem i lyset, så den kan debatteres.

'Det er en reel konflikt, og den skal ud af privatsfæren og ind i det offentlige rum', siger hun.

En offentlig debat, hvor lærere og fagforening klart markerer, hvor de står værdimæssigt, vil også gøre det mere håndterligt for den enkelte lærer at redegøre for værdikonflikten, når han møder forældre i klasselokalet og kolleger på lærerværelset.

Nemt at arbejde efter reglerne

For den enkelte lærer er der nemlig intet nemmere end at give slip og bare 'arbejde efter reglerne'.

'Som lærer - og læge og plejepersonale - kan du godt holde ryggen fri ved at opfylde lovens krav og kravene fra politikere, forældre og opinionsdannere ved at følge reglerne. Du kan sige: Jeg opfører mig ansvarligt i forhold til reglerne'.

'Men samtidig risikerer du at opføre dig højst uansvarlig i din omgang med eleven, for du udfører dit arbejde på en sådan måde, at barnet mister livsmodet'.

'Et banalt eksempel: Du står over for en medarbejder på et arbejdsformidlingskontor, et skattekontor eller et bistandskontor, der følger reglerne, men du går derfra og er dybt ulykkelig. Du synes ikke, du er noget værd, men medarbejderen har fulgt reglerneog opført sig ansvarligt'.

'Det samme kan ske i folkeskolen. Læreren går ind og siger: jamen, jeg har fulgt reglerne, jeg har opfyldt forpligtelserne, jeg har fulgt forældrenes krav. Men det pågældende barn er gået hjem og har følt sig ydmyget, krænket og mindre værd'.

Empati - en egenskab, som mange lærere heldigvis er udstyret med, mener Lilian Zøllner - kan ikke måles, men er grundlæggende i alt lærerarbejde og skal helt frem i frontlinien i debatten.

Hun undrer sig følgeligt over, at indlevelsesevne ikke er med som et af de foreslåede professionsidealer fra DLF, men hun hilser i øvrigt en udformning af en fagetik velkommen.

'Vi kan ikke tåle 25 års tavshed igen', siger hun.

Lilian Zøllner blev lærer i 1969, siden cand.pæd. og ph.d. i værdier. 1999 lektor ved Syddansk Universitet, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. Sammen med lektor Ole Varming afholdt hun i begyndelsen af 1980'erne kurser på Danmarks Lærerhøjskole, hvor lærere diskuterede skoleværdier og læreretik, de såkaldte Ærøkurser.

De krav, der kommer udefra, bygger på beregninger. Bevisførelsen for, at det, læreren laver, er i orden, bygger på målinger

Blå bog


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet