Debat

Skolen, en betalingsskole for lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Anni Herfort

Så er vi i gang igen efter sommerferien. Der er blevet ryddet op i sidste års materialer, og den obligatoriske tur til boghandleren har kostet cirka 600 kroner (i lønkroner 1.300) til mapper, skriveredskaber, blokke og så videre. Der røg også et par nye fagbøger med, som skolen ikke har råd til.

For syv år siden købte jeg som en stor del af folkeskolens lærere en computer til 14.995 kroner (i lønkroner 32.000). Den har været et dagligt nødvendigt arbejdsredskab gennem årene, men er nu håbløst forældet. Når jeg ser på min harddisk, kan jeg konstatere, at over 95 procent af dokumenterne hidrører fra mit skolearbejde. I de syv år har jeg brugt cirka tre blækpatroner om året til i alt 4.200 kroner.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nu har jeg været så heldig at komme på det store IT-kursus, og jeg har indset, at jeg bliver nødt til at købe en ny computer og printer. Det er jeg ikke alene om, så jeg har undersøgt markedet for en gruppe kolleger i samme situation. Ligegyldig hvad jeg gør, slipper vi ikke under 10.000 kroner (i lønkroner 22.000). Da en del af mit kommende kursus (og fremtidens undervisning) foregår via Nettet, bliver det nødvendigt at etablere en netadgang. Jeg har også indset, at ISDN bliver løsningen, fordi familiens telefon ikke kan blokeres i det omfang, jeg får brug for nettid. Det er ikke så dyrt i anskaffelse, 500 kroner (i lønkroner 1.100), men jeg må kalkulere med cirka 200 kroner (i lønkroner 400) om måneden i omkostninger fremover. Og så har jeg ikke engang berørt den moms, staten tjener.

I Folkeskolen har der længe været annoncer med tilbud om hjemme-pc til små 300 kroner om måneden. Det lyder jo overkommeligt, men det tilbud kan mine kolleger og jeg ikke benytte os af, da det kræver, at både vores arbejdsgiver og skattevæsenet giver grønt lys. Vi har fået nej begge steder.

Jeg har hørt, at DLF giver bolden videre til kommunerne, men er det ikke en så vigtig og dyr sag for folkeskolen og dens lærere, at både Undervisningsministeriet og DLF bør påtage sig et ansvar? Kunne man ikke bruge nogle af de 300 millioner kroner til 'heldagsskolepenge'? Jeg lover, at det vil være en god investering i forhold til IT-udviklingen i uddannelsessystemets basisuddannelse.

Eva Kielgast

Ballerup

Svar

Det er klart Danmarks Lærerforenings opfattelse, at arbejdsgiverne må stille de nødvendige 'arbejdsredskaber' til rådighed for arbejdets udførelse. Derfor burde kommunen, hvor du er ansat, have sat penge af til udgifter i forbindelse med skolestarten til skriveredskaber, blokke, fagbøger og undervisningsmaterialer i øvrigt.

Danmarks Lærerforening mener, at lærerne i udførelsen af deres arbejde bør have adgang til den nye teknologi. Denne holdning kommer også frem i arbejdet med fokuspunkt 4 i projekt F2000, hvor Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet er gået sammen om forsøgsprojekter på forskellige skoler, hvor den nye teknologi bliver inddraget i undervisningen.

Hvis beslutningstagerne i det danske samfund ønsker at understøtte udviklingen af IT, bør der også følges op med de nødvendige investeringer, således at det ikke er en enkelt faggruppe (lærerne), der skal bære udgifterne. En hjemlånscomputer er ikke et frynsegode, men et arbejdsredskab for lærerne på linie med historiebøger, ordbøger, atlas og så videre. Læreren kan derved få adgang til Internettets store rigdom af oplysninger som led i en opkvalificering af undervisningen i folkeskolen. Du stiller forslaget, at 'heldagsskolepengene' kan bidrage til at fremme udviklingen af IT i skolerne, og herunder at lærerne kan få stillet en hjemlånscomputer til rådighed. For foreningen er det vigtigt, at pengene bruges til uddannelse og udvikling af software. Derefter må det være arbejdsgivernes ansvar at udstyre medarbejderne med de nødvendige arbejdsredskaber. Jeg er overbevist om, at kommunernes investeringer i hjemlånscomputere til lærerne vil være en god investering i forhold til IT-udviklingen i folkeskolen.

Anni Herfort

formand for DLF