Bureaukrati-boykot

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De to største engelske lærerfagforeninger, National Union of Teachers og NASUWT, har iværksat en aktion imod det bureaukrati, som følger med de stigende krav om målfastsættelse og evaluering. Medlemmerne opfordres til at boykotte papirarbejde, der ligger ud over, hvad fagforeningerne vurderer som rimeligt.

Det betyder blandt andet, at lærerne ikke skal stå for pengeindsamlinger og fejlfinding på computerudstyret, at de ikke fotokopierer større oplag, skriver standardbreve, administrerer vikardækning eller udarbejder klasselister. De opfordres til at begrænse møder bortset fra forældrekonsultationer til én time på i gennemsnit maksimalt én aften om ugen og til ikke at acceptere møder i frokostpausen, som i England ikke er en del af arbejdstiden. Desuden mener fagforeningerne ikke, at det kan forventes, at lærerne skriver mere end én rapport om hver elev per år, og at en sådan rapport maksimalt bør fylde 400 ord.kara