Go, Jonni, go go go...

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra græsrødderne så vi i sidste uge en rigtig morsom politisk ytring på adressen http://www.afmarch.dk/ Her havde en lille Internetorganisation imod nazisme slået sig sammen og skabt konceptet til et bemærkelsesværdigt initiativ imod nazisternes march på Rudolf Hess' dødsdag den 17. august. For hver meter nazisterne marcherede, gik der penge til integrationen af udlændinge i Danmark. Hver en krone gik ubeskåret til ELO og Amnesty International. Arrangørerne af denne aktion fik ingen penge, gaver eller anden økonomisk gevinst ud af projektet, og det beviser jo bare, at Internettet er et godt sted at lytte, hvis man vil høre græsrødderne vokse og ikke lade folks donationer gå til repræsentation og administration.