Hver fjerde leder vil skifte job

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ud af fire skoleledere har enten planer om at skifte job eller har allerede søgt et andet job.

Det viser AKF-undersøgelsen af arbejdsmiljøet i folkeskolen. Konklusionen bygger på svar fra 89 skoleledere i efteråret 1997.

Undersøgelsen viser samtidig, at skolelederne er den mest tilfredse gruppe på skolerne ud over børnehaveklasselederne. Der er ingen af skolelederne i undersøgelsen, som ikke er glade for deres job. Lidt over en fjerdedel er 'absolut glade' for jobbet som skoleleder, mens resten er det 'i nogen grad'.

Af de skoleledere, der enten vil skifte arbejdsplads eller allerede har forsøgt at gøre det, søger omkring halvdelen over på en anden skole, fordi mulighederne for udvikling ikke er gode nok på deres nuværende. De skoleledere, der helt vil forlade folkeskolen, gør det, fordi de føler, at de har et stressende arbejde. Nogle begrunder det samtidig med, at skolen er en krævende arbejdsplads.

De fleste overvejer at søge nyt job, fordi de har svært ved at klare deres job som leder. De har forholdsvis flere dage, hvor de må anstrenge sig meget, uden at de alligevel opnår de resultater, de ønsker. Ofte er de meget trætte, når de går hjem.

Kun et mindretal af det samlede antal ledere mener, at deres skole er præget af stagnation. Langt de fleste føler, at der er gode relationer lærerne imellem og mellem lærere og ledelse.

Ti timers overarbejde

Stort set alle angiver, at de i gennemsnit arbejder ni-ti timer mere om ugen end den normerede ledelsestid. De kan med andre ord ikke holde en almindelig ledelsestid, konkluderer AKF og tilføjer, at i gennemsnit har kvinder fire timer mere ledelsestid end mænd. Det kan skyldes, at de fortrinsvis er ledere på store skoler.

Lidt over halvdelen synes, at deres arbejdsplads er stressende, og flere har symptomer som nervøsitet og anspændthed. Kun få lider af søvnløshed og smerter i skuldre og arme.

Kun få har ingen uddannelse overhovedet. Alligevel synes de stort set alle sammen, at de har brug for mere efteruddannelse. De har især brug for at vide mere om skoleudvikling, personaleledelse og organisation, mens de fleste føler, at de har styr på pædagogik og psykologi. Alligevel føler kun hver tredje sig fuldt ud rustet til at løse konflikter mellem lærerne. Det går langt bedre, når det drejer sig om en lærer, der er i konflikt med en elev eller en forælder.

Ønsket om mere uddannelse afspejles også i skoleledernes forudsætninger for at arbejde med pædagogisk udvikling. Lidt over halvdelen føler, at de ikke er godt rustet til at stå i spidsen for udviklingen af skolen.

Det ser i øvrigt ud til, at der er en sammenhæng mellem, i hvor høj grad den enkelte føler sig rustet til at varetage de forskellige ledelsesopgaver, og antallet af lederkurser, han har deltaget i. Men AKF kan ikke udlede af svarene, om det er kurserne, der gør en leder alsidig, eller om det især er ledere, der i forvejen føler sig godt rustede, som tager på kursus.

Problemer med målstyring

AKF betegner lidt over halvdelen af lederne som udviklingsorienterede.

Skoleledere af den kaliber finder man i kommuner, som kører deres egne lederuddannelser, og hvor man på skoleledermøderne især drøfter mål og visioner for folkeskolen. Det smitter af hjemme på skolen, hvor både lederne selv og deres lærere føler, at de har et godt arbejdsmiljø. Lærerne bemærker blandt andet, at skoleledelsen bakker deres initiativer op.

I de senere år har mange skoler og kommuner fastsat mål for de opgaver, som skolerne skal løse. Men kun hver tredje skoleleder føler sig godt rustet til at opstille mål inden for forskellige områder af skolens virksomhed og til at styre efter dem. Det kan måske vække bekymring hos lokalpolitikerne, ikke mindst efter at Kommunernes Landsforening har bebudet, at skoler og kommuner nu skal til at resultatvurdere målene.-Læs side 20

Henrik Stanek er freelancejournalist