Evaluering
0   333

Hård kritik af evalueringsmodel

Danmarks Evalueringsinstitut gør ét og siger noget andet, påstår to skoleledere. Det er en forældet kritik, svarer direktør

Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) melder ud, at hensigten med instituttets indsats i folkeskolen er pædagogisk udvikling, senest i en pjece i juni, hvor der står: 'Evaluering skal udvikle uddannelse og undervisning'. Og videre: Evalueringsinstituttet skal 'igangsætte en udvikling fra det niveau de evaluerede uddannelser hver især befinder sig på'.

Artiklen fortsætter under banneret

Men man kan slet ikke lave pædagogisk udvikling med top down-evalueringer, hævder Bjarke Huss og Kirsten Hansen, skoleledere på Frederikssundsvejens Skole i København, der i forbindelse med deres diplomuddannelse i ledelse på Danmarks Lærerhøjskole har analyseret Eva og det evalueringscenter for de videregående uddannelser, som var forløberen for Eva.

Man kan måske lave administrativ og politisk styring med top down-evalueringer, men ikke pædagogisk udvikling. Heller ikke selv om en del af evalueringen er selvevaluering. Den er nemlig kun en mindre del af hele evalueringen, og desuden er også dén styret oppefra af Eva's 'Vejledning til selvevaluering'.

De to nybagte ledere er nu sammen med personalet på skolen gået i gang med deres egen skoleudvikling, der bygger på en såkaldt kompetencebro, og som er styret nedefra af lærerne selv.

Eva's direktør Christian Thune, der har læst de to skolelederes rapport, afviser kritikken som grundløs. De to skoleledere er ikke opdaterede, siger han.

'Selvevalueringerne er bærende på folkeskoleområdet. Vi er ikke et kontrolorgan', pointerer Eva-direktøren.

Bjarke Huss og Kirsten Hansen fastholder imidlertid deres kritik. Der er ingen af de udmeldinger, der er kommet i medier og i instituttets egne publikationer de seneste måneder, der tyder på, at grundstrukturen i Eva's evalueringsmodel er ændret afgørende, siger de.

Model i otte faser

'Man kan tydeligt se ud af den her artikel, at skolerne har en opfattelse af, at selvevalueringen er selve evalueringen', siger Kirsten Hansen. Hun peger på artiklen 'De første skoler evalueres' i sidste nummer af Folkeskolen om Eva' pilotprojekt i Hirtshals og Middelfart Kommune.

'Det er at stikke folk blår i øjnene, for selvevalueringen fylder kun en ottendedel i evalueringsforløbet. I virkeligheden har lærerne meget lidt indflydelse på den endelige rapport'.

Hun henviser til pjecen fra Eva fra juni, hvor instituttet beskriver sin evalueringsmodel i otte faser - Eva laver forundersøgelse af skolen; Eva udarbejder et kommissorium for evalueringens mål og rammer; Eva nedsætter en gruppe af eksterne eksperter; skolerne gennemfører selvevaluering efter retningslinier fra Eva; Eva gennemfører brugerundersøgelser blandt elever, forældre og aftagere; Eva og ekspertgruppen besøger skolerne; Eva skriver den endelige rapport, hvori ekspertgruppens konklusioner og anbefalinger til udvikling af skolens kvalitet fremlægges; rapporten sendes til høring på skolerne og offentliggøres.

'Det er evalueringsinstituttet, der udstikker rammerne for den samlede evaluering. Det er hele tiden evalueringsinstituttets medarbejdere, der styrer, formulerer spørgsmål, skriver rapporter og så videre', siger Bjarke Huss.

'Institutionernes tilbagemeldning, deres selvevaluering, har, så vidt vi kan se, meget lidt indflydelse på den endelige rapport', tilføjer han.

'Det er ikke den bottom up-evaluering, der bliver lagt op til alene ved ordet selvevaluering. Alle bliver foregøglet, at det er en meget blød evaluering, der skal foregå. Vi savner konkrete beviser på, at det er den vej, evalueringsinstituttet vil gå'.

Bjarke Huss og Kirsten Hansen er ikke imod evaluering, tværtimod. Men de mener, at det er en misforståelse at tro, at man kan skabe pædagogisk udvikling ved hjælp af eksterne evalueringer.

'Derimod har den eksterne evaluering administrative og politiske begrundelser samt system- og institutionsbundne begrundelser', citerer de Karen Borgnakke, der forsker i evaluering ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

'Set i det perspektiv må formålet med instituttets model være at tilvejebringe evalueringer, som Undervisningsministeriet og kommunalbestyrelsen kan træffe politiske og administrative beslutninger på grundlag af - snarere end at evalueringen er til gavn for den evaluerede skole', siger Kirsten Hansen.

'Det er for så vidt i orden. Men så skal evalueringsinstituttet melde dét klart ud i stedet for at pakke det ind og sælge det som pædagogisk udviklingsarbejde'.

Direktør afviser kritik

Bjarke Huss og Kirsten Hansen mener, at evalueringsinstituttets metode er forældet.

'Det er en metode, som går meget på fejlfinding. Den hører til i industrisamfundets maskinhaller og egner sig ikke til at finde ud af, hvad der foregår i uddannelsesinstitutioner', siger Kirsten Hansen.

Direktøren for Eva, Christian Thune, afviser imidlertid de to skolelederes kritik. Den er baseret på et uaktuelt grundlag, siger han.

'Deres kritik bygger tilsyneladende på den metode, der blev anvendt af det gamle center i forhold til de videregående uddannelser. De har ikke sat sig ind i den metode, vi nu rent faktisk anvender på folkeskolen'.

Denne metode er ikke kendt af offentligheden endnu, men vil kunne læsespå evalueringsinstituttets hjemmeside omet stykke tid. I denne uge bliver denfremlagt i Hirtshals og Middelfart Kommune, der som nævnt er med i et pilotprojekt.

Indtil den er færdigbehandlet dér, er materialet fortroligt, men Christian Thune vil afsløre så meget som, at 'det bærende i vores folkeskolemetode, det er blandt andet en meget, meget klar vægt på selvevalueringerne. Selvevalueringerne har en meget betydelig vægt i det samlede billede'.

'Og derfor - at bruge begreber som top down i forhold til vores metode uden egentlig at have set det materiale og den form, hvori vi nu har henvendt os til dem, der nu rent faktisk skal lave selvevalueringerne, det er måske ikke så imponerende', tilføjer Christian Thune.

'Vores målsætning er ikke at være kontrolorgan og løbe rundt i folkeskolen med kasketter på'.

'Vores målsætning er kvalitetsudvikling, det kan der ikke ændres ved. I bred forstand - god udvikling i ledelse, god udvikling i samarbejdet mellem skoler og hjem, god pædagogisk udvikling', fastslår direktøren.

Vi vil selv bestemme

Kirsten Hansen og Bjarke Huss fastholder deres kritik. Grundstrukturen i evalueringsforløbet - de otte faser - er den samme som før, siger de. Top down-perspektivet er ligeledes grundlæggende det samme.

De understreger, at man efter deres mening ikke kan lave skoleudvikling uden evaluering, men det skal være en klar evaluering, der ikke forveksler pædagogik med politik.

På deres egen skole, Frederikssundsvejens Skole, i det socialt hårdt belastede københavnske Nordvest-kvarter har de sammen med det pædagogiske personale iværksat en anden evalueringsmodel, den såkaldte kompetencebro.

'Vi kunne se, at vi kom til at evaluere, hvad enten vi ville eller ej. Derfor ville vi gerne selv være med til at bestemme evalueringsmetoden', siger Kirsten Hansen.

Hvert enkelt lærerteam på skolen har defineret deres eget delmål frem mod skolens overordnede fællesmål: En skole med et optimalt læringsmiljø. Første delmål er at ændre skolens image som en skole med ry for vold, ballade og elevflugt.

'Kompetencebroen er en visuel model - man står på den ene flodbred og ser over på utopia, der befinder sig på den anden bred. For at nå utopia må man bygge en bro, der består af mange bropiller', forklarer Bjarke Huss.

'Når man har fået bygget den første bropille og lagt det første fag på plads, så kan det godt være, det er lidt skævt, jamen så må man regulere. Det vigtigste er, at alle arbejder i samme retning og ser muligheder frem for fejl'.

'Det der med', supplerer Kirsten Hansen, 'hvis skyld det er, hvorfor tingene ikke er gået helt, som de skulle, det er fuldstændig ligegyldigt. Det vigtigste er, hvordan kommer vi videre'.

'I folkeskolen har vi i mange år, især siden den store læseundersøgelse, været udsat for forfærdelig megen fejlfinding og skyldfinding. Det er lærerne meget tynget af, og derfor er det svært at 'sælge' en evalueringsmodel, der fokuserer på fortidens og nutidens fejl og mangler'.

'I modsætning til evalueringsinstituttets model tager brobygningsmetoden udgangspunkt i fremtiden', siger Bjarke Huss.

'Det er dér, vi vil hen'.

Fortrolig model

I denne uge fremlægger Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) sin evalueringsmodel i Hirtshals og Middelfart Kommune. Modellen er ind til videre fortrolig, men vil om nogen tid kunne læses på Eva's hjemmeside. De to kommuner deltager i et pilotprojekt, der skal danne grundlag for en endelig evalueringsmodel for danske folkeskoler.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks