Forældre køber skolebøger

I 8. klasse på en skole i København får eleverne nye historie- og biologibøger af deres forældre

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forældrene til en 8. klasse på Østerfarimagsgades Skole i København har fået nok af delebøger. Derfor har de nu bestemt sig for selv at købe og betale nye biologi- og historiebøger til deres børn. Klassen skulle ellers dele bøger med parallelklassen. Bøgerne koster hvert forældrepar 360 kroner.

'Jeg tror, at en hvilken som helst forælder vil være villig til at betale de penge, for at deres barn kan få et rimeligt fagligt niveau. Selv den enlige mor vil jo være i stand til at finde 360 kroner i et årsbudget. Det er jo ikke mere end seks flasker rødvin i Netto, så det er et spørgsmål om prioritering', siger forælder Kenneth Madsen.

Formanden for pædagogisk udvalg i DLF, Jørgen Stampe, mener ikke, at forældre skal være nødt til at prioritere på den måde. Grundloven slår fast, at folkeskolens undervisning skal være gratis, og han mener, at det offentlige skal give gratis tilbud, så børn bliver stillet så lige som muligt.

'Jeg ser denne kortsigtede tænkning som en glidebane mod amerikanske tilstande, hvor der er kæmpe forskelle på skoler i rige og fattige kvarterer. På den anden side kan man også se bogkøbet som et udtryk for, at folkeskolen har nået smertegrænsen. Der er bare ikke ressourcer til det hele'.

Alle vil ikke købe bøgerne

Beslutningen om bogindkøbet blev taget på et kontaktforældremøde inden sommerferien. Skolen har ikke været involveret i processen, men en af kontaktforældrene har sendt et orienteringsbrev ud til resten af klassens forældre.

Det er dog ikke alle, der er lige enige om bogindkøbet. Finn Bach, som har sit barn i klassen, tror ikke, at han vil købe bøgerne. Han er positiv over for, at forældrene kan give frivillige bidrag til skolens bogindkøb, men han bryder sig absolut ikke om, at nogle elever kan komme til at sidde uden bøger, fordi deres forældre ikke har købt ind til dem i sommerferien.

Formanden for skolens bestyrelse og for forældreforeningen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, er også imod bogindkøbet. Sagen vil blive taget op på næste skolebestyrelsesmøde, for han vil gøre det helt klart, at det skal være gratis at gå i skole, og at undervisningen ikke bliver tilrettelagt efter, hvad forældrene kan finde på at købe.

'Forældrene skulle hellere bruge deres penge på at købe skønlitterære bøger til børnene. Det virker som en forhastet beslutning, for lærerne er gode til at samarbejde, så der er intet problem i delebøger'.

Kenneth Madsen er ikke enig i, at ordninger med delebøger fungerer fint. Han mener, at samfundet nedprioriterer vigtige fag som biologi og historie, og at børnene ikke får et rimeligt fagligt niveau, hvis de ikke har deres egne bøger.

'Spørg en hvilken som helst historiker, hvor han fattede interessen, og du vil finde, at det var med lommelygten og historiebogen under dynen i folkeskoletiden. Det er absurd, hvis børn i 2000 ikke har deres egne bøger. Hvis skolen ikke kan klare problemet, må vi selv gøre det', siger han.

Set fra inspektør Axel Bechs side er det hele dog lidt af en misforståelse. Han mener, at skolen ikke har informeret forældrene godt nok om situationen.

'Parallelklassen vil sandsynligvis slet ikke bruge det klassesæt i historie. Så sidder eleverne med to bøger hver, og det er der jo ingen, der har glæde af'.