Som det kunne læses i Folkeskolen nummer 23, har Aalborg Seminarium indført en klausul i studieordningen.

Klausulen giver ledelsen ret til at træffe personlige valg på de studerendes vegne, hvis det vurderes, at det kan give de studerende et bedre lærerliv. Hensigten med klausulen er sympatisk nok, og i sig selv er klausulen jo ganske harmløs. Som rektor Peter Norrild selv fremhæver, er det kun i særlige tilfælde, den skal benyttes.

Ud over at jeg troede, klausulen var ulovlig, blev jeg som studerende ret overrasket over den uddannelsestænkning, der ligger bag. Hvad kræver det at undervise i den danske folkeskole i dag, og hvilken opgave pålægger det seminarierne?

At være lærer i dagens folkeskole kræver, at du kan fremstå som et modent menneske med klare værdier i stand til at træffe begrundede valg under handlingspres.

Det kræver, at seminarierne gør deres til at fastholde de studerende i det at være studerende. Støtter dem i at træffe beslutninger om, hvordan de ønsker at fremstå som lærerpersoner, og hvordan de skal forvalte deres lærerliv. Det gøres på mange måder, blandt andet ved at gøre relevant information tilgængelig. Men den studerende må selv stå til ansvar for at træffe valg.

Jeg mener, seminarier og studerende (og kommende lærerkolleger) har en fælles interesse i at fjerne store som små elevgørende tiltag. For mig er det ikke en formildende omstændighed, at fratagelse af personligt ansvar kun skal ske i særlige situationer. Selv den lillefinger er der politiske kræfter, der med glæde vil gribe ud efter. Brug i stedet de gode hensigter på at styrke den professionsrettede selvstændiggørelse, der er nok af spændende områder at tage fat på.

Rasmus Møller

formand for

Lærerstuderendes Landskreds