Hvis sløjdlærere udelukkende skulle undervise i deres linjefag, kunne man samle uddannelsen af dem på ét seminarium. Flere er der stort set ikke brug for. Ligeså med håndarbejde og hjemkundskab. Og fransk for den sags skyld. Folkeskolens mindste fag har kun to timer om ugen som obligatorisk undervisning i et helt skoleforløb, og skal man se statistisk på det, berettiger det ikke til, at der på seminarierne er frit valg på alle hylder, når studerende skal vælge fire forskellige linjefag.

Det har rektor Peter Norrild fra Aalborg Seminarium åbenbart også fundet ud af, når han i Folkeskolen nummer 23 forsøger at analysere skolens behov for lærere med bestemte linjefagskombinationer. Nu vil han styre linjefagsvalgene, så specielt de praktisk-musiske fag ikke får så stor søgning. Det er fuldstændig uhørt i dansk læreruddannelsestænkning, og heldigvis kan Gerhard Jaspersen fra Undervisningsministeriet da heller ikke gennemskue, hvordan sådan noget kan administreres. Personligt vil jeg stille spørgsmål ved, om det skal administreres.

I den tidligere læreruddannelseslov var der en obligatorisk række af såkaldte almendannende fag. Blandt andet en del praktisk-musiske fag. Herigennem fik kommende lærere indsigt i læringsdimensioner, som ikke nødvendigvis var knyttet til de såkaldt teoretiske fag, og det gav afsæt for refleksioner over skolens læringsmiljøer og dynamikken mellem teoretisk og praktisk læring. De prøvede fagene på egen krop og erfarede, hvor udviklende det kan være at arbejde med sig selv og hinanden i praktiske og æstetiske læreprocesser.

Nu er disse fag droppet. I stedet skal alle vælge fire linjefag. Det er en politisk beslutning ud fra den opfattelse, at i løbet af en årrække kan alle fag i skolen læses af lærere med linjefagsuddannelse. Så hvad skal man egentlig bruge en sløjdlærer til, hvis ikke det er for at undervise i sløjd?

Når de studerende har valgt fag og har fordybet sig i dem, er det ikke blot faglige elementer i traditionel forstand, de er blevet beriget med. Erkendelsesmåder, livssyn, kulturhistorisk indsigt, samarbejdsmønstre er umærkeligt blevet en integreret del af personen. Og hvis studieforløbet er lykkedes, er netop det at forholde sig udviklende til sig selv og omverdenen blevet til 'en i sig selv fremadskridende proces', som en slags kvalitetsmærke for dansk læreruddannelse. Det kommer der gode lærere ud af.

En meget stor del af os alle er vokset op med en hverdag og et skoleliv, hvor det praktisk-musiske har haft en alt for tilbagetrukket plads. Det til trods for, at de fleste af os nyder at arbejde praktisk, holder af at bruge kroppen, elsker musik og værdsætter godt håndværk, smukke billeder og dansk design. Desværre er vi blevet mere nydere end ydere, og jeg tror, at de studerende gennem valg, der tilgodeser praktisk-musiske fag, erhverver sig personlige kompetencer, som på en måde kompenserer for en ensidig og alt for teoretisk skolebaggrund.

En sløjdlærer skal selvfølgelig undervise i faget sløjd. Men sløjdlæreren skal også bruge sine håndværksmæssige kompetencer, faglige overblik og indsigt til at vejlede og støtte eleverne i eksperimenterende arbejde, fri fantaserende virksomhed og alternative udtryksformer, når der for eksempel arbejdes projektorienteret i alle fag og på alle klassetrin. Sløjd er nemlig også en arbejdsform, der bør vinde indpas i en meget bredere del af skolehverdagen.

Ole Skovmøller

censorformand for sløjd

i læreruddannelsen

Forkortet af redaktionen