På andres præmisser

Den konstante opsplitning i den amerikanske skole og afhængigheden af voksne gør det svært at fastholde kammeratskaber, fortæller to danske elever

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det hedder sig, at man vokser med opgaven. De 25 elever var rykket op i 5. klasse, men de følte sig alligevel bittesmå, da de mødte efter den lange sommerferie. Og ikke mindst Aslak Kappel Hansen. Det var deres første dag på Morse Pond Middle School, en skole med op mod 800 børn i 11-12-års-alderen. Eleverne er hentet fra hele Falmouth by og opland i Massachusetts og er blandet grundigt. Alt var nyt - de fysiske rammer, klassekammeraterne og lærerne.

For Aslak, dansker og eneste udlænding, var det dobbelt fremmed. Han var godt et halvt år forinden landet i USA med sin familie og havde netop været gennem én skoleomstilling.

'Jeg håbede at møde nogen, jeg kendte, og at klasselæreren var rar', fortæller Aslak.

Aslaks lillebror, Thorbjørn Kappel Hansen på otte år, skiftede fra 1. til 2. klasse efter ferien. Han 'nøjedes' med at få helt nye klassekammerater og klasselærer. Hvert år begyndes forfra. Han blev dog på samme skole, Mullen-Hall, som spænder fra børnehaveklasse til 4. klasse og har hen ved 400 elever. Det var her, Aslak først gik.

Begge har oplevet en amerikansk skolestruktur, som konstant opsplitter eleverne og gør det svært at opbygge og fastholde kammeratskaber. Det har været den måske største forskel fra Holbergskolen hjemme i Emdrup i Københavns nordvestlige del.

Begge har skaffet sig få meget nære venner, som de fik i enten den oprindelige klasse eller gennem leg i frikvarteret.

'I USA kommer man til at kende mange børn, men kun få rigtig godt', siger Aslak.

'Det er svært at beholde en god ven, hvis man ikke længere er sammen hverken i timerne eller i frikvarteret', siger Thorbjørn med henvisning til, at klasserne ikke nødvendigvis har deres ene frikvarter på samme tid.

Sportsaktiviteterne i fritiden er på samme måde præget af opbygning, nedbrydning og begynden forfra med hensyn til holdsammensætning.

Endnu en strukturel hindring for sociale relationer, som ligger hinsides skolens indflydelse, er samfærdselsformerne. De gør børnene afhængige af voksne, da stort set al transport foregår i bil i USA. Det ville være livsfarligt at cykle. Så leg skal planlægges.

'Man kan ikke gøre så meget selv. Det kommer an på de voksne', sukker Aslak.

Lærerne bliver stående

Det er en nærliggende tanke, at fraværet af gennemgående skoler og gennemgående klasser skyldes en filosofi om, at børn skal opdrages til 'omstillingsparathed' og mobilitet, som er efterspurgte kvaliteter på det amerikanske arbejdsmarked.

Ann Bradshaw, fungerende skoledirektør i Falmouth, som har cirka 30.000 indbyggere, ser snarere historiske grunde til skolestrukturen. Det har været praktisk at organisere skolerne omkring lærerne. Lærere underviser i de almene fag på kun ét klassetrin, medmindre de er speciallærere.

'Lærerne bliver eksperter, fordi de har det samme pensum på samme niveau i stedet for at sprede sig', siger Bradshaw. Og fordi lærerne bliver stående, må eleverne flytte sig.

Men hvordan med børnenes sociale udvikling, når scene og persongalleri hyppigt skifter?

'Det er en ny start hvert år. Men lærerne er meget opmærksomme på den sociale dynamik. Der er særlige rådgivere. Der er typisk aktiviteter først på skoleåret, der skal give fællesskabsfølelse', oplyser Ann Bradshaw.

I Aslaks klasse blev alle elever bedt af læreren, Mrs. Harmsen, om at beskrive deres første skoledag. Beretningerne er udstillet på en opslagstavle i klasseværelset, som i det hele taget har en meget hjemlig atmosfære, fordi det er klassens 'opholdsstue' og lærerens faste arbejdssted - og kontor. Der er pynt og private ejendele. Kun 'Stars and Stripes', som hænger på en stang, minder om, at dette i virkeligheden er et offentligt rum.

Et andet kunstgreb kan bestå i at sende eleverne på fælles udflugt.

'Skift af kammerater og skole var en stor omvæltning, men det er ikke noget, amerikanerne selv problematiserer', siger Inger Kappel Schmidt, mor til Aslak og Thorbjørn. Hun er ph.d. i biologi. Det er hendes forskningsansættelse, der har bragt familien midlertidigt til USA.

Hun fortæller om et forældremøde på Morse Pond, hvor en lærer anbefalede en ændring, således at lærerne følger de samme børn videre på næste klassetrin. Hans argumenter blev hurtigt affærdiget. Andre lærere mente, at det var rart at begynde på en frisk med nye elever hvert år. Konflikter var overstået - og klikedannelser opløst. Og hvis eleverne var træt af en lærer, skulle de ikke længere trækkes med vedkommende.

Forældrene støttede stiltiende det bestående system i spørgsmålet.

'Der blev ikke på det tre timer lange møde talt om, hvordan børnene fungerer socialt. Der var intet om pædagogik', siger Inger Kappel Schmidt.

Der er stor distance mellem elever og lærere i USA. Det er hr. og fru lærer. Der er ikke plads til ligeværdig samtale. Man spørger så vidt muligt kun om noget, der har specifikt med dagens tekst at gøre. Konflikter mellem eleverne bliver først håndteret, hvis de forstyrrer selve undervisningen. Klassens tid er et ukendt begreb.

'Aslak og Thorbjørn er flere gange kommet hjem og har oplevet noget urimeligt. Men de vil ikke klage til læreren over det. Det gør man bare ikke', siger Inger Kappel Schmidt.

Prøve- og karakterræs

Undervisningen foregår efter uhyre detaljerede læseplaner (se på Internet: www.falmouth.k12.ma.us/CURR.SUMM.HTM), og elevernes kunnen i forhold til pensum checkes jævnligt gennem prøver. Aslak er i øjeblikket i gang med en såkaldt californisk præstationstest fordelt over fem dage. Mrs. Harmsen opfordrer eleverne til at sørge for at være udhvilede og spise god morgenmad før hver testdag.

Udførlig karaktergivning lige fra 1. klasse er en anden kontrolforanstaltning. Thorbjørn fik præcis 43 karakterer ved afslutningen af skoleåret!

Der er belønninger i form af slik og såkaldte scholar dollars - penge, der er øremærket til at købe skoleudstyr for - for udmærkede præstationer.

'Det er ikke så sjovt at have prøver hele tiden. Nogle af lærerne synes også, at det er for meget. De skal forberede os på testene - i stedet for bare at lære os noget', siger Aslak.

Ann Bradshaw, den stedfortrædende skoledirektør, forsvarer læseplanerne og afviser, at prøverne skulle være styrende for undervisningen.

'Begge dele er godt, fordi de sikrer større ensartethed mellem klasserne og skolerne. Prøverne gør ydermere, at lærerne kan se, hvor hver elev står, og om undervisningen har den ønskede effekt', siger Ann Bradshaw.

Udfordringer til de dygtige

Et hurtigt blik på læseplanerne afslører, at det faglige niveau er lavere i amerikanske skoler.

'Det kører efter den laveste fællesnævner. Efterhånden som Aslak og Thorbjørn har lært engelsk, synes de, at mange opgaver i skolen er for nemme', siger Inger Kappel Schmidt.

Men det findes der råd for. Der er parallelle undervisningsforløb på alle klassetrin - ikke kun for elever, der er kommet bagud, men også for 'begavede' børn.

'De amerikanske skoler er nok bedre til at give de dygtige børn udfordringer end i Danmark, hvor der overvejende har været fokuseret på de ressourcesvage børn, som støttes', siger hun.

Der er også andre positive indtryk fra den amerikanske skole. Skolen og lærerne har større anseelse end i Danmark. Forældrene er meget velvillige med at yde frivilligt arbejde, uden at lærerne føler, at det tager arbejdspladser fra dem, eller at deres pædagogiske autoritet antastes.

'Her er der respekt om skolerne, og de er gode til at stå frem og bede forældrene om at involvere sig. Skolen definerer klart opgaver, som forældre kan løse som støtte for lærerne', siger Inger Kappel Schmidt.

Aslak og Thorbjørn hæfter sig ved et helt andet og mere eksistentielt aspekt ved deres amerikanske skoler, når de skal finde elementer, hvor der var noget for Holbergskolen at lære. Det handler om skolemaden.

Hver dag er det muligt for et rimeligt beløb at købe mad i spisefrikvarteret. Det er alle skoler i Massachusetts ved lov forpligtet til at tilbyde. Menuen varierer og ligger fast en måned frem (se på Internet: www.falmouth.k12.ma.us/fps¡lunch.htm).

'Det er en udmærket idé - især hvis maden er sund', siger Aslak.

'Det er godt, men maden er lidt for ens', siger Thorbjørn.

Begge foretrækker ofte at købe mad på skolen frem for at have den med hjemmefra.

Skolemadprogrammet skal være selvbærende. Dog er der mulighed for offentligt tilskud eller betalingsfritagelse for lavindkomstgrupper. Det svarer til ti procent i Falmouth, oplyser lederen af det lokale skolemadprogram, Daniel Murphy.

Der er kun få ernæringsbestemmelser, der skal være opfyldt, fortsætter Murphy. Maden skal indeholde mange proteiner, mens højst 30 procent af kalorierne må stamme fra fedt. Der skal være både en grønsag og et stykke frugt med på bakken.-Regner Hansen er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS