Nej til amerikanske tilstande

Tennessee-systemet er unuanceret og kan ikke bruges i Danmark, men der er behov for at undersøge lærerrollens betydning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danske fagfolk falder ikke ligefrem på halen over det testsystem, som den amerikanske statistiker William Sanders har udviklet. Det er fremmedartet og bygger på en form for politisk styring af uddannelserne, mener de.

Men måske kan man drage den konklusion, at der er behov for forskning i lærerens betydning. Det gør i alt fald professor Niels Egelund, Danmarks Lærerhøjskole.

'Det er værd at lægge mærke til, hvor vigtig læreren åbenbart er, og hvor vigtigt lærererhvervet er', siger Niels Egelund.

'Vi bør tænke på, hvad vi kan gøre ved det i læreruddannelsen, i forbindelse med den daglige praksis i skolerne og ikke mindst ved sammensætningen af lærerteam.'

Han efterlyser forskning.

'I danske forskerkredse har vi holdt os fra at komme ind på lærerpersonlighed i flere år. Har nogen søgt om et stipendium i emnet, er de blevet afvist, fordi man har fundet, at det var at komme for tæt på. Men der er ingen tvivl om, at lærerrollen har stor betydning for elevernes læring', siger han.

Men Sanders' sammenligninger af testresultater siger ikke noget om skolens helt centrale områder, nemlig elevernes udbytte af undervisningen, siger Niels Egelund

'Systemet er meget 'amerikansk', forstået på den måde at man bruger standardiserede test, som kun måler et meget begrænset område af elevernes formåen. Man er desuden ikke i stand til at vurdere det, som vi i Danmark og i et stigende antal lande verden over sætter højt, nemlig evnen til kritisk tænkning, forståelse af dybere sammenhænge og de sociale kompetencer'.

Egelund fremhæver i den sammenhæng OECD's såkaldte Pisa-undersøgelse, som han selv deltager i. Man ser på, hvilke strategier eleven bruger i læringssituationer. Det undersøges, i hvilken grad eleven mener, at der er mulighed for at forbedre sin kunnen. Man undersøger, om motivationen for læringen er indre- eller ydrestyret. Det undersøges, hvor udholdende elever er, når der opstår vanskeligheder, og man undersøger, hvordan elever arbejder sammen med andre. Pisa-undersøgelsen er meget mere nuanceret, og den vil kunne belyse indflydelsen fra en række faktorer, som Tennessee-systemet slet ikke har med, understreger Niels Egelund.

Kvaliteten bliver ikke bedre

Ole Harrit er også meget betænkelig ved Sanders' model. Harrit driver i dag en pædagogisk konsulentvirksomhed, men han har på Danmarks Lærerhøjskole tidligere forsket i evaluering.

Ole Harrits betænkelighed går på den ensidige fokusering på, hvor vigtig læreren er, og på begrebet lærerpersonlighed. Det leder opmærksomheden bort fra forudsætningerne for at udvikle lærerfaglighed, mener han.

'Det kan siges at være en kvalificering af systemet, at Tennessee-modellen sætter resultater af standardiserede test af målbare færdigheder i relation til den enkelte skoles og elevs forudsætninger af socio-økonomisk art og i relation til skolens økonomiske forudsætninger. Men grundlæggende bygger systemet på den samme forståelse, som i en årrække har været udbredt i flere engelsktalende lande, nemlig at undervisningen er et resultat af nationale læseplaner, nationale standarder og national kontrol gennem udarbejdelse af hitlister. Den form for politisk styring øger ikke kvaliteten, men kommer tværtimod let til at afvikle centrale kvaliteter i et dansk skolesystem', siger han.

I Danmark bør man værne om en bred lærings- og undervisningsopfattelse. De professionelle bør fortsat have en vis grad af autonomi og råderum til at arbejde med at udvikle kvalitet i undervisningen.

'Selvom man kun indfører nationale standarder og national kontrol på udvalgte områder, vil det bidrage til at afvikle alle disse kvaliteter. Politikere, forældre og folkevalgte skal have større indsigt og mulighed for medbestemmelse, end det i dag er tilfældet på de fleste skoler. Men det bør ikke foregå på en så primitiv og teknisk måde, som denne og lignende test lægger op til', siger Ole Harrit.

Den forskning, Niels Egelund efterlyser, kan måske blive til på baggrund af de undersøgelser, som det nyoprettede Danmarks Evalueringsinstitut planlægger at foretage i fremtiden. I alt fald håber evalueringskonsulent Claus Ingemann at instituttet på længere sigt vil kunne beskæftige sig med lærerrollens betydning.

'Vi har i lighed med forskerne et behov for at få klarlagt forholdet mellem lærerrollen og elevernes læring. Det er ikke det område, vi lægger ud med at evaluere, men i løbet af de nærmeste år vil vi gå tættere på undervisningen. Så vil det være oplagt at kigge på lærerrollen i undervisningen', siger han.-Jan Kaare er freelancejournalist