Årets skole

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dagbladet B.T. har kåret Humlehaveskolen i i Vollsmose i Odense til årets skole. 36 skoler var indstillet til æren, men det var Humlehaveskolen, der løb med præmien på 20.000 kroner til en skolefest og en messingplakette. I motivationen skriver dommerpanelet:

'Motivationen bygger på det store arbejde, skolen gør for at integrere de mange tosprogede børn i området. På skolen er der plads til alle - også til elever, der har store psyko-sociale problemer. Det er den særlige pigeklasse og fodboldskolen et godt eksempel på. Der er et meget nært forhold mellem lærere og elever, og både lærerne og ledelsen tager deres ansvar som rollemodeller meget alvorligt. Dommerpanelet fandt, at skolens gode arbejde giver et positivt billede af et ellers meget belastet kvarter. Det viser, at man kan gøre noget godt trods svære odds'.

Powered by Labrador CMS