Vask hænder og luft ud

8. klasse på Sankt Jacobi Skole i Varde udarbejdede en arbejdspladsvurdering af deres skole

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folk vasker ikke hænder efter fysikforsøg, det er faktisk det eneste problem, der er i forhold til fysiklokalet'.

'Vi sætter kryds for 'manglende personlig hygiejne'. Problemet er, at man kan blive syg af de stoffer, man så har på fingrene'.

'Altså løsningen er, at man skal vaske hænder. Dét koster ingen penge. Ansvaret er elevernes eget og lærerens'.

Eleverne i 8.c på Sankt Jacobi Skole i Varde er i gang med at udarbejde deres første arbejdspladsvurdering (APV). Det sker under ledelse af ingeniør Tina Jensen, der arbejder på Bedriftssundhedstjenesten (BST) i Varde. Hun har i år været ude at undervise alle 8.-klasser i Varde i at undersøge arbejdsmiljøet på skolen og udarbejde arbejdspladsvurderinger.

Projektet har kostet 130.000 kroner, som Arbejdstilsynet har betalt. Men fremover vil Varde Kommune betale for dette projekt, der skal erstatte en værkstedsdag i 7. klasse om støj, løft, kemikalier og psykisk arbejdsmiljø.

Ingen ønskeseddel

Tina Jensen begynder med at spørge eleverne, om arbejdsmiljøloven gælder for dem, når de går i skole. Det er der én elev, der tror, den gør. De andre er tavse.

'Arbejdsmiljøloven gælder for jer, når I arbejder med forsøg i faglokalerne, men ikke når I arbejder i jeres klasseværelse eller i edb-lokalet. Hvorfor tror I, det er sådan?' spørger hun.

Eleverne mener, at det er, fordi der lettere kan ske ulykker i faglokalerne. Tina Jensen giver dem ret.

'I fysiktimerne arbejder I med kemikalier, som I ikke må arbejde med i jeres fritidsjob', siger hun og fortsætter med at fortælle om det nye lovforslag om en undervisningsmiljølov. Bliver den vedtaget, skal eleverne fremover udarbejde en undervisningsmiljøvurdering.

Men i dag skal det handle om arbejdsmiljøloven og dens krav om, at virksomheder udarbejder arbejdspladsvurderinger. Meningen er at skærpe elevernes opmærksomhed på, hvad et godt arbejdsmiljø er, og hvordan man kan opnå det.

Eleverne bliver delt i fire grupper, der skal undersøge arbejdsmiljøet i fysiklokalet, sløjdlokalet, klasseværelset samt på fællesarealerne.

Men først skal eleverne komme med stikord, som de mener handler om arbejdsmiljø. Det har de helt styr på. Ord som indeklima, tunge løft, kemikalier, støj, rengøring, lugt, ventilation, socialt samvær og arbejdsstillinger fylder tavlen.

Før de går i gang, formaner Tina Jensen dem om ikke at opfatte skemaerne til arbejdspladsvurderingen som en ønskeseddel.

'I skal ikke bare skrive, at det vil være sejt med blå vægge med lyserøde prikker i klasselokalet'.

Eleverne fatter blyant og skema og bevæger sig hen til deres undersøgelsesområde.

Sløjdlokalet lugter

'Rengøringsstandarden her er ikke for god. Det kunne jeg nemt gøre bedre', siger en pige og børster sit ærme, der er fyldt med savsmuld. Gruppen har slået sig ned ved tilskæringsbordet i sløjdlokalet.

'Her stinker'.

Det er de enige om. Lokalet mangler i høj grad frisk luft. De diskuterer, om drejebænkene er for lave eller ej. De passer måske nok til 5.-klasse-elever, men ellers kniber det, mener et par. Andre synes ikke, det er noget problem.

Gruppen diskuterer også, om der er tunge løft af træ i sløjd. Det mener de ikke er tilfældet.

Udsugningen til maskinerne er i orden, flugtvejene er fine, så det går hurtigt med at udfylde skemaet.

Tina Jensen fremhæver, at skemaerne ikke er det mest interessante ved projektet. Det er bare måden at strukturere arbejdet på og kunne overskue, hvad der skal undersøges.

'Det vigtige er elevernes diskussioner. At de finder ud af, at noget kan opleves på flere måder, at de er uenige, men diskuterer sig frem til noget fælles, og at de på den måde når frem til, hvad godt arbejdsmiljø kan være', siger Tina Jensen.

Langt hår skal sættes op

I fysiklokalet står fysiklæreren parat til at svare på elevernes spørgsmål. De ser efter førstehjælpskasser, flugtvejene studeres, og stikkontakterne undersøges. Lokalet er totalrenoveret for et par år siden, så skemaet udfyldes hurtigt.

I kantinen undersøger en gruppe brandmateriellet, taler om ventilation og udluftning. Sankt Jacobi Skole mistede et tag under orkanen i december og er ved at blive renoveret. Derfor er flere ventilationsskakter forseglet og anlægget sat ud af kraft, så det er svært at besvare spørgsmålene om ventilation på skemaet.

Efter gruppernes undersøgelser mødes hele klassen igen for at fremlægge problemerne for hinanden. Tina Jensen spørger til nogle af punkterne og får uddybet nogle svar. Eleverne fortæller, at deres fysik- og sløjdlærer siger, at langt hår skal sættes op, når de skal arbejde.

'I dag er det også moderne med meget lange og vide ærmer. Det kan også være farligt, for de kan let komme ind i maskinerne. I skal også passe på med åbne sandaler og bare tæer. I kan få noget tungt over tæerne, så I skal tænke over, hvilke sko I har på, når I har sløjd og fysik', siger Tina Jensen.

Gruppen, der har undersøgt klasselokalet, savner en brandinstruks, og så lugter der, fordi lokalet er for lille til så mange mennesker.

Brandinstruks og -øvelser diskuteres, ligesom eleverne taler om psykisk arbejdsmiljø med Tina Jensen. For eksempel hvis man har samarbejdsproblemer med en lærer og ikke kan tale med vedkommende, så kan man prøve at tale med en lærer, man har tillid til. Denne lærer kan så sammen med klassen tale med den lærer, man har problemer med.

Hvor er førstehjælpskassen

Nu har klassen kortlagt problemerne. Tiden er kommet til at beskrive problemerne mere, se på årsager og på konsekvenser. Grupperne skal prioritere opgaverne, skrive handlingsplan og tidsplan samt skrive, hvem der er ansvarlig for, at noget bliver gjort.

Arbejdet udløser en diskussion i gruppen, der har undersøgt kantine og fællesarealer. De mener, at der er for dårlig information om, hvor førstehjælpskasserne er. En foreslår, at der skal være en førstehjælpskasse i skolegården.

'Den bliver da raseret', mener en anden.

'Så kunne den være på toilettet'.

'Der bliver den også raseret. Nogle vil bare smide gipsrullerne i toilettet'.

'Men det må folk da lære ikke at gøre. Det kan jo være vigtigt. Tænk hvis du ligger og er ved at forbløde i skolegården, så er der langt til kontoret'.

De bliver ikke enige om, hvor førstehjælpskassen kan være, men i hvert fald er det vigtigt, at alle ved, hvor den er.

Klassen samles og fremlægger løsningsmuligheder.

'Den dårlige luft i sløjdlokalet kan klares med, at man åbner vinduerne. Det koster ikke noget. Både elever og lærer er ansvarlige. På lang sigt kan man købe et nyt ventilationsanlæg. Det skal kommunen betale', siger én fra sløjdgruppen.

Den tunge luft i klasselokalet løses på samme måde.

'Førstehjælpskasser og instrukser om førstehjælp skal findes, og alle skal informeres om, hvor det er. Den ansvarlige er skolelederen. En i gruppen foreslår førstehjælpskasser på toiletterne, men vi andre mener, at folk ikke kan lade dem være i fred', siger en repræsentant fra gruppen med fællesarealerne.

Eleverne, klasselærer Bent Kjeldsen og Tina Jensen fra BST taler om måske at få én fra Falck eller Røde Kors ud på skolen for at fortælle om førstehjælp.

'Nu har I faktisk udarbejdet en arbejdspladsvurdering. For virksomheder er det et lovkrav, men nogle virksomheder bruger den også til at undersøge deres arbejdsmiljø og ændre på dét, der er for dårligt', siger Tina Jensen.

De sidste minutter bruger klassen på at tale om deres fritidsjob. Hvor meget de må løfte, og hvor mange timer de må arbejde.