Denis må have Yasins hjælp til at finde n på computeren. Det er det eneste bogstav, han mangler i Batman. Derefter vil han skrive Superman. Han kan godt høre, at det begynder med s - det kender han fra sit eget navn.

Efter u'et mener Yasin, at der kommer et b. Han får at vide, at det kunne være rigtigt, men det skal altså være et p.

Børnene går i børnehaveklasse på Gildbroskolen i Ishøj, og langs den ene væg står fem computere, som rummer både tekstbehandlingsprogrammer og pædagogiske spil.

Men computerne dominerer ikke hverdagen i klassen. Da skolepædagogen, Christopher Clay, spørger, om nogen har lyst til at arbejde ved computeren, markerer halvdelen af eleverne. De andre går i gang med byggeklodser og billedlotteri.

Det er typisk, at børnene først skriver deres eget navn. Yagmur har hurtigt skrevet sit, så følger moderen Filiz og rækken af søskende. Derefter følger navnene på forskellige figurer fra film og bøger.

Nogle af børnene er så dygtige, at de kan skrive et brev til deres mormor eller andre - og de er stolte, når de får printet i hånden.

'I begyndelsen fortæller de til os, hvad der skal stå. Så skriver vi det med blokbogstaver, og så kan de selv skrive det på computeren', fortæller børnehaveklasseleder Else Marie Nielsen.

Cirka halvdelen af klassens elever har en udenlandsk baggrund, og mange af eleverne kommer fra hjem med store sociale problemer. Der er således ikke tale om specielt privilegerede eller velstimulerede børn. De færreste har en computer derhjemme.

Christopher Clay mener, at computeren hjælper børnene til hurtigere at blive gode til dansk. De kan koncentrere sig om indholdet af det, de skriver - uden at bekymre sig om, hvorvidt bogstaverne er pænt formede og står lige på linjen.

'Jeg er ikke nogen computerfreak. Men jeg synes, det er alle tiders hjælpemiddel for eleverne', understreger han.

Sjovere at spille

Eleverne er meget ivrige efter at hjælpe hinanden.

'På den måde lærer de af hinanden og gør hinanden bedre, men det kræver en dygtig person at styre, at de dygtigste elever ikke kommer til at dominere, så den svage ikke bare kopierer den dygtige, men skriver sine egne tekster', understreger den norske professor Arne Trageton, der følger eleverne.

Efter nogen tid finder eleverne nogle af de pædagogiske spil, der også ligger på computerne, og begynder at arbejde med dem.

'Det er sjovere at spille end at skrive', erklærer Firhad, der var den første, der fik tændt computeren, da eleverne fik lov at skrive.

I Norge har der i et par år været forsøg med små børns brug af computere på 11 skoler. Lektor på Høgskolan i Stord/Haugesunds afdeling for læreruddannelse, Arne Trageton, følger forsøget på Gildbroskolen og et tilsvarende på Endrupskolen i Fredensborg, og han holdt for nylig oplæg på en konference i Hillerød.

Også svenske og finske skoler er med i forsøget.

I Norge lader Arne Trageton kun børnene arbejde med tekster, de selv har skrevet, og han er inderlig modstander af spil på computerne. Han mener, at spillene tager børnenes opmærksomhed fra det centrale: selv at skabe tekster på computeren.

Arne Trageton indsamler i løbet af en fireårig periode tusindvis af tekster fra nordiske skolebørn, så han på et senere tidspunkt kan undersøge, om børnene bliver bedre til at udtrykke sig skriftligt, når de begynder med at bruge sproget kreativt - i stedet for samtidig at skulle have besvær med at holde rigtigt på en blyant. I hans pædagogik bruges computeren ikke som et stykke kompliceret elektronik, men udelukkende som en avanceret blyant, der forhindrer, at børn, der har problemer med finmotorikken, får den opfattelse, at de er dårlige til at skrive.

Arne Tragetons første erfaringer tyder på, at børnene bliver meget bedre til at skrive, når de bruger computer. Først når de kommer i anden klasse (der i Norge hedder tredje klasse), lærer de at skrive med blyant. Det mener han er tidligt nok og meget lettere, for så er deres finmotorik tilstrækkelig udviklet til at kunne holde på blyanten uden besvær.

Han mener, at det er vigtigt, at børnene arbejder flere sammen om en computer, så de samtidig udvikler deres mundtlige kommunikation, og han synes nærmest, at det er en fordel, at der er tale om ældre computere, der ikke kan bruges til meget andet end skrivning.

Det første, børnene skriver på computeren, er ofte deres eget navn, og med udgangspunkt i de bogstaver, det indeholder, danner de andre ord.

Skolestartskonsulent Jytte Sidelmann i Danmarks Lærerforening følger brugen af computere i skolestarten med interesse.

'Nogle af drengene i den alder har en kluntet motorik og har måske aldrig tegnet. De har svært ved at komme i gang med at skrive. Men med computeren oplever de, at de kan lige så meget, som andre kan', konstaterer hun.

Hun bemærkede også, at på Gildbroskolen var de tosprogede børn først ved computerne.

'Det samme oplevede jeg på den skole, jeg selv underviste på tidligere. Det kan skyldes, at de ikke har computer derhjemme, og derfor er de mere ivrige for at bruge den', siger hun.

På Gildbroskolen lærer eleverne ikke at kende forskel på små og store bogstaver.

'Det synes jeg, de skal lære. Børn er jo klogere, end man tror, så det tror jeg godt, de kan overskue', vurderer hun.

En af fordelene ved at lære at skrive på computeren er desuden, at eleverne lettere genkender bogstaverne, når de senere skal læse i en bog. Også derfor skal de lære både små og store bogstaver.

Jytte Sidelmann understreger, at det er vigtigt, at lærerne og pædagogerne samarbejder om brugen af computere, og det er selvfølgelig også vigtigt, at børnene lærer at skrive med en blyant.

Arne Trageton har altid sit videokamera med, når han besøger de skoler, der er med i projektet. På den måde registreres det, hvordan børnene kommunikerer med hinanden og med læreren, mens de arbejder med at skrive tekster.

Videoerne og andet undervisningsmateriale kan bestilles hos Arne Trageton: arne.trageton@hsh.no

Man kan hente mere viden om arbejdet på http://hugin.hsh.no/prosjekt/tekstskapning

Stor interesse

Undersøgelsen af IT i folkeskolen, der blev offentliggjort i begyndelsen af maj, viser, at 65 procent af skolerne har svaret, at de 'jævnligt' eller 'ofte' anvender IT i faglige sammenhænge i børnehaveklassen til 2. klasse, men der er stor forskel fra skole til skole.

Der er stor interesse for brug af computere i skolestarten. Da Projektsamvirket holdt konference i Hillerød, deltog over 150 lærere og pædagoger - men mange flere havde ønsket at deltage.