Fra asken i ilden
På baggrund af udviklingen inden for den sidste halve snes år gør Reinhard Werner, kredsformand i Vestsjælland, fuldstændig ret i at efterlyse en 'klar, fornuftsbetonet lønpolitik til gavn for alle foreningens medlemmer' (Folkeskolen nummer 17-18). Kronen på værket er vores nye overenskomst, der efter alt at dømme vil gøre den enkelte lærers løndannelse mere uigennemskuelig og ude af takt med det daglige arbejde end nogensinde før. Den decentrale udmøntning af aftalen og individualiseringen af lærernes løn- og arbejdsvilkår sluger enorme ressourcer og skaber især frustration hos de mest undervisende lærere, der føler sig snydt.
Alligevel virker Reinhard Werners efterlysning besynderlig, al den stund han personligt har været - og fortsat er - en svoren fortaler for udviklingen hele vejen igennem. Derfor er der grund til at advare, når han nu kræver, at politikudviklingen fremover i endnu højere grad skal overlades til kredsene. Det ville formentlig bringe os fra asken i ilden.
Artiklen fortsætter under banneret
Niels Christian Sauer
medlem af DLF's hovedstyrelse
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.title }}