En fodbold flyver ind ad døren og rammer katederet, så lyden overdøver musikken fra ghettoblasteren i hjørnet.

'Han kan ikke glemme, at han spiller i Brøndby', siger lærer Lars Bjørner om drengen, der sparkede til bolden. Der bliver slukket for musikken, og kort tid efter sidder 9.a på Parkskolen i Tåstrup på deres pladser. En af de sidste dansktimer inden afgangsprøven er begyndt.

'Jeg ved godt, I hellere vil læse Cecil Bødker og den slags, men vi skal altså også læse nogle gamle tekster', siger Lars Bjørner. Det er signalet til, at eleverne skal tage 'Njals Saga' frem. En pige læser op, mens larmen fra skolegården og solstrålerne strømmer ind ad vinduerne. Lars Bjørner ridser bagefter historien op.

'Vi har altså en mafialignende situation, hvor den ene familie prøver at snige sig ind på den anden', siger han. Det får eleverne til at spidse ørerne, uden at de dog ligner nogen, der kan se Don Corleone på islandsk hest på deres indre skærm.

Det er hårdere at være lærer end at være skoleinspektør, mener vikaren Lars Bjørner. Han ved, hvad han taler om. Han er 70 år og har været skoleinspektør i 15 på Matthæusgades Skole i København. Sidste år blev han pensioneret, men det var for kedeligt at gå hjemme, så da Parkskolen ved juletid pludselig manglede en lærer til at føre en 9. klasse op til afgangsprøven i dansk, slog han til.

'Som skoleleder skal man jo ikke arbejde, men fordele arbejdet, og så skal man tage ansvaret for det, der sker. Det med ansvaret har aldrig stresset mig og er næsten aldrig gået ud over nattesøvnen', siger Lars Bjørner. Til gengæld mener han, at skolen fylder mere i hovedet på en leder, sådan at det er sværere at få overskud til at have andre projekter ved siden af. Som lærer var han med til at skrive flere bøger, men skriveriet blev lagt på hylden, da han blev skoleleder.

I klasseværelset vil sagaens hovedperson ikke lytte til sine sønner, og det udløser en samtale om patriarker.

'Jeg synes godt, at forældre nogle gange vil lytte til et godt råd', siger en af drengene. Lars Bjørner fortæller, at det tidligere var lidt anderledes.

'Da jeg var dreng, gjorde man, som far sagde, men det var jo også før krigen. Dengang gjorde man også, som læreren sagde', fortæller Lars Bjørner og klapper en dreng på skulderen som en hentydning til, at han skulle gøre det samme. Efter en samtale om patriarker i andre lande trækker Lars Bjørner endnu en tråd fra sagaen og op til nutiden.

'Vi har altså at gøre med en slægt, der er ved at udslette en anden slægt, fordi der er to mænd, der har været oppe at skændes. Det er lidt ligesom i Israel, hvor der den ene uge er et angreb fra Hizbollah, og ugen efter skal det hævnes. Så bomber israelerne i Libanon', siger Lars Bjørner.

Glædede sig ikke

Han glædede sig ikke til at blive pensioneret.

'Jeg var ikke så glad for det, men på den anden side så synes jeg, at vi havde fået ført vores ideer ud i livet på Matthæusgades Skole', fortæller han og roser lærerne for, at det i virkeligheden var dem, der havde ideerne. Derfor fik de også næsten altid grønt lys til de forslag, de kom med.

'Jeg sagde næsten altid ja, også til dem, der tre gange kom og sagde, at de skulle til svigermors begravelse. De havde vel brug for en fridag', siger han med et smil på læben. Skolen var tidligt langt fremme med projektarbejde, skolen som lokalt kulturcenter og teamdannelse.

Da Lars Bjørner blev pensioneret, proklamerede han, at nu skulle det være slut med folkeskolen. Han blev tilbudt nogle konsulentstillinger, men takkede nej af samme grund. Han begyndte at læse historie på Åbent Universitet og glædede sig til at begynde at spille golf. Golfklubberne havde desværre ventetid, og da Lars Bjørners kone stadig arbejder, blev huset lidt tomt. Derfor begyndte han som løs vikar og fik senere den faste vikarstilling, da en lærer på Parkskolen fik en ny stilling midt i skoleåret.

Her underviser han 9.a 12 timer om ugen i dansk og samfundsfag og har vikartimer i andre klasser. Han har været almindelig lærer i otte år. Inden seminariet arbejdede han i træbranchen, og den karriere sendte ham tre år til Filippinerne og til Finland, Vestafrika og Frankrig. Derfor begyndte han først på Københavns Dag- og Aftenseminarium som 37-årig.

'Jeg har hele tiden gerne villet være lærer, men efter anden verdenskrig var der en vis udlængsel, fordi vi havde været lukket inde i fem år. Jobbet gav mig mulighed for at rejse', siger Lars Bjørner.

Kritiske elever

I de 15 år, han var skoleleder, blev det ikke til mange timer bag katederet. Derfor var han nødt til at få lidt hjælp efter sit comeback.

'Jeg ved ikke så meget om computere. Jeg var nødt til at spørge de andre lærere til råds for at høre, hvordan man skal give ordenskarakterer til stile, der er skrevet på computer'.

Han tilføjer, at opgaver skrevet på computer oftest ligger midt på karakterskalaen. Han måtte også erkende, at noget af den nyere litteratur, eleverne havde læst tidligere på året, var ukendt land for ham. Nu har han dog fået det læst.

Lars Bjørner mener ikke, at børnene har ændret sig markant i løbet af de sidste 15 år, men noget er der sket.

'Eleverne er mere frigjorte nu og mere kritiske. De tager ikke alt, hvad man siger, for gode varer. Jeg er nødt til at argumentere for, at jeg har ret. Det er godt, at de er blevet kritiske, så længe det er konstruktivt', siger han.

Den kritiske holdning oplevede han ikke så meget som skoleleder.

'Det er nyt for mig. Der er jo en vis pondus i skoleledertitlen', siger han.

Han mener selv, at eleverne har været positive over for at få en ældre lærer.

'De var lidt tavse i starten og skulle lige se mig an. Jeg forklarede dem, at min vigtigste opgave er at sørge for, at de får gode karakterer til afgangsprøven. Efter kort tid begyndte de så at folde sig ud'.

Nogle elever har dog kritiseret ham.

'Der er et par elever, der har sagt, at min undervisning er lidt gammeldags, at jeg snakker for meget. Det er ikke så godt, for jeg har altid sagt, at undervisning ikke må være kedelig'.

I sagaen får en af de islandske krigere 'et hug over halsen så hovedet falder af'.

'Jeg kan ikke forstå, at der er nogle, der synes, det her er kedeligt, der sker da noget', siger Lars Bjørner.

'Årh ja, men det er altså først, når man har læst i en halv time', siger en pige. Hun når at få en historie om en mand, hvis ben var brændt af til knæene, inden sagaen er slut.

'Så er vi færdige med noveller', siger Lars Bjørner. 'Juhuu', siger en pige højlydt, men hun kommer ned på jorden igen.

'Efter de skriftlige prøver skal vi i gang med sagprosa. Vi starter med dronningens nytårstale', siger Lars Bjørner.

Han ville gerne have været mere ud af huset i det halve år, han har undervist.

'Jeg har undervist på et bundet mandat. Min opgave har hele tiden været at få gennemgået stoffet inden afgangsprøven', fortæller han.

Tirsdagen efter skal 9.a til afgangsprøve i retstavning. De får et par gode råd med på vejen om at møde tidligt, være mentalt forberedte og huske, at udsagnsord i nutid slutter med 'r'. På vej ud stopper Lars Bjørner op:

'Tak fordi I opførte jer nogenlunde pænt. Det var nu også taktisk klogt, fordi jeg skal op og skrive jeres årskarakterer ind', siger han og banker på et ringbind, der tilsyneladende indeholder karakterskemaer. Det når han dog ikke i første omgang, fordi han på vej ud ad døren møder skolens inspektør, der fortæller, at der mangler en gårdvagt. Lars Bjørners lærerkarriere er endnu ikke en saga blot.