Vi har lige lagt ansvaret hos ledelsen - som vi afskaffede i går'.

'Nej, vi har da en koncernledelse'.

'Ja - og den befinder sig i Lund'.

Latteren runger. Her leges. Men emnet er alvorligt nok: Opbyg en skole i forbrugersamfundet og sørg for, at skolen er en attraktiv arbejdsplads.

Overordnet handler det om personalepolitik, og seks grupper har på DLF's konference 'Folkeskolen som attraktiv arbejdsplads' i tre dage på Skarrildhus forsøgt at diskutere sig frem til seks nye skoler i tre forskellige fremtidssamfund. Som optakt til konferencen har deltagerne læst rapporten 'Et attraktivt kommunalt arbejdsmarked', som Institut for Fremtidsforskning har udarbejdet for Kommunernes Landsforening (KL) og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Konsulent Per Bøjlund guidede deltagerne gennem processen.

Få indflydelse

Fremtidsforsker Axel Olesen fra Institut for Fremtidsforskning trak hovedlinierne i rapporten op. For lærerne gælder det, at de har et massivt ønske om efteruddannelse, og at det sociale arbejdsmiljø sættes højt.

'Men mens nogle taler om at have omstillingsvilje, ønsker andre en omstillingspause, og en del mener, at der er for mange møder i skolen', sagde Axel Olesen.

Han trak et scenarium op for den allernærmeste fremtid - at en vurdering af skolen og af lærerne kan findes på Internettet. Måske er den lagt på Nettet af en person, der ikke kan lide skolen eller en lærer.

'I skal finde ud af, hvad der er det ønskværdige scenarium for jer i fremtiden. Hvis I er på forkant, vil I og jeres organisation måske kunne få indflydelse på det', sagde han.

Konferencens deltagere talte meget om, hvordan man skulle fastholde arbejdskraften på skolen, og hvordan man skulle rekruttere nye lærere. Fester og forskellige frynsegoder blev nævnt for at få fat i de unge. Det fik Rasmus Møller, formand for Lærerstuderendes Landskreds (LL), til at sige, at det for ham ikke var vigtigt at blive inviteret til en fest, men han vil gerne have en klasse at arbejde med og så modtage støtte i sit arbejde på skolen.

På konferencen deltog denne gang syv skoleledere fra Lederforeningen/DLF og seks studerende fra LL. En deltagerkombination, der fik mange positive ord med undervejs.

Flere deltagere nævnte, at de havde haft svært ved at finde visionerne og komme op at flyve i gruppearbejdet. Meget druknede i henvisninger til den kendte hverdag. Et andet kritikpunkt var, at grupperne ikke havde tænkt på DLF's rolle i arbejdet med at gøre folkeskolen til en attraktiv arbejdsplads.

'Det er tankevækkende, at vi ikke har tænkt på organisationens rolle i det arbejde. At organisationen kunne tage initiativer, være politikskabende og sætte dagsorden', sagde formand for organisationsudvalget Karsten Holst.

'Måske er det, fordi vi har en opfattelse af os selv som nogen, der sidder på bremsen. Det har mange pædagogiske ildsjæle i hvert fald tit fortalt os. Men jeg tror, flere nu vil tænke på, hvor DLF er henne i dette fremtidige arbejde'.

Hvad ønsker skolen af mig

Formand for LL, Rasmus Møller, fortalte, at når han spørger de studerende på fjerde årgang om, hvad der for dem vil gøre skolen til en attraktiv arbejdsplads, så svarer de med spændende pædagogiske teorier, som de gerne vil arbejde sammen med børnene om at føre ud i livet.

'Det er dét, der betyder noget for nye lærere. I må nok tænke på deres vegne, når det gælder personalepolitikken. Hvis jeg tager udgangspunkt i mig selv, så ønsker jeg at stifte bekendtskab med den skole, jeg skal arbejde på, jeg ønsker at sætte præg på den, og jeg er ikke bange for at tage et ansvar. Jeg har et godt netværk, men jeg aner intet om skolens hverdag. Derfor må skolen have gjort op med sig selv, hvad den ønsker af mig', sagde han.

'Da jeg blev inviteret til at holde oplæg, tænkte jeg, at I ville høre en ung. Det skulle nok være helt nyt og vildt, dét jeg kom med. Men jeg vil ikke finde mig i at være et orakel, at blive lyttet til og så stillet over i et hjørne bagefter, mens I siger, 'det var nu meget spændende, dét han sagde'. Derfor vil jeg sige, at det er jer, der skal ændre skolen'.

Rasmus Møller kom med et hip til lærerne om deres måde at arbejde på.

'I LL har vi tidsplan og dagsorden. Vi har prioriteret punkterne, der er én, der er mødeleder, og de andre rækker hånden op. Men jeg kan godt forstå, hvis mange lærere er trætte af møder, når I taler i én pærevælling om det hele. Der er også hele tiden nogle, der hiver debatten ned med et 'det kan ikke lade sig gøre' eller 'det er der ikke tid til'. Det handler om at skabe muligheder for sig selv', sagde han.

'Hvis folkeskolen skal blive en kapsejler, kræver det, at det er muligt at arbejde på skolen ud over undervisningstiden. Der skal være et sted, hvor man kan lade arbejdet ligge, og hvor man kan få coaching. Men de steder, jeg har været, har dette skullet ske fem minutter over en kop kaffe, og det dur ikke for mig. Jeg skal have fingrene i arbejdet, mens jeg modtager coaching', sagde Rasmus Møller.

Læs rapporten om det attraktive kommunale arbejdsmarked på http://www.kto.dk

Folkeskolen skrev om rapporten i nummer 10.