Danske elever passer deres skole

Dobbelt så mange irske og skotske børn er fraværende på en typisk dag i 8. klasse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Går man ind i en skotsk, tjekkisk eller irsk 8. klasse på en tilfældig skoledag, mangler der syv-otte procent af eleverne. I Danmark er fraværsprocenten kun omkring tre en halv. Så noget nyt og noget positivt er der at hente i den nyeste udgave af OECD's regelmæssige gennemgang af, hvad der kan måles på inden for undervisningsverdenen i de industrialiserede lande, 'Education at a Glance'.

'Jeg må jo tro, at man i danske klasser åbenbart er i stand til at skabe nogle forpligtende fællesskaber', siger konsulent i Danmarks Lærerforenings pædagogiske kontor Thomas Seeberg.

'For jeg har svært ved at se for mig, at unge på 14-15 år i stort tal kommer i skole, bare fordi de skal. De kommer, fordi de får et udbytte af at komme'.

OECD-statistikken, der stammer fra de internationale matematikundersøgelser Timms fra 1995, viser da også en sammenhæng mellem fraværsprocent og matematikpræstationer i såvel Danmark som de fleste af de andre lande - de skoler, som rapporterer lavt fravær, har pæne matematikresultater. Men hvorfor ser det så galt ud i Skotland, der ligger øverst i fraværsstatistikken med otte procent fraværende på en typisk dag i 8. klasse?

'For det første er der tilsyneladende tale om et øjebliksbillede på en bestemt dag, så jeg har en mistanke om, at tallet ikke rigtig afspejler fraværet over skoleåret', siger generalsekretær i den skotske lærerforening Education Institute of Scotland, Ronnie Smith.

Offentlig fraværsprocent

I Skotland offentliggøres hvert år en stribe indikatorer for hver eneste skole i landet, herunder også elevfravær:

'Der er enorme forskelle fra skole til skole, og fraværsprocenten er højere i socialt dårligt stillede områder og lavere i middelklassekvartererne', siger Ronnie Smith og peger dermed på en mulig årsag til, at Skotland har den høje fraværsprocent - det anslås officielt, at et ud af tre skotske børn lever i fattigdom.

Men offentliggørelsen af fraværsprocenten i Skotland begyndte netop omkring 1995, hvorfra OECD-tallene stammer. Og med den konkurrence, der er mellem skotske skoleledere om at holde fraværsprocenten nede, vurderer Ronnie Smith, at tallet alene af den grund ville være lavere, hvis undersøgelsen blev gennemført i dag.

I det hele taget skal rapporter som 'Education at a Glance' tages med mere end blot et gran salt. Det er således også med Finansministeriets 1998-tal, at Danmark endnu en gang står som et af de lande, hvor lærerne har forholdsvis få årlige katedertimer - en opgørelse, som Danmarks Lærerforening af mange grunde sætter spørgsmålstegn ved. For eksempel konstaterer DLF's økonom Lars Blom Salmonsen, at Overenskomst 99 betyder, at undervisningstimetallet vil være højere fra og med næste skoleår, alene af den grund at også ekskursioner, lejrskoler, vejledningssamtaler og skolebibliotekstid fremover bliver talt med som undervisning.

'Det er meget forskelligt, hvordan tallet gøres op i de forskellige lande. For eksempel kan man se af OECD's egne noter, at man i New Zealand tæller i halve dage - det vil sige, at alt, hvad der foregår mellem klokken 8 og 12, er undervisning, også de pauser, læreren vælger at lægge ind', siger Lars Salmonsen.

Sammenligningerne vanskeliggøres også af, at Danmark skiller sig ud ved, at 8.-10. klasse er en del af folkeskolen og har samme klassestørrelse, samme lærerløn og samme lærerarbejstid som de lavere klassetrin. Hvor Danmark ifølge OECD-tallene driver et af de dyreste skolevæsener per elev i 1. til 7. klasse, så skiller vi os ikke nær så meget ud, når det gælder udgifterne i overbygningen.

Fravær i 8. klasse på en typisk dag

Powered by Labrador CMS