Hvilke farver skal vi have? Blå og gul?'

'Nej, ikke gul'.

'Sidste gang vi lavede søjler, var de blå og gule'.

'Vi kunne også tage mørkeblå og lyseblå'.

'Jeg synes gul og orange, og det er vi tre, der synes'.

Søjlerne bliver gule og orange.

'Hvaffor noget papir synes I, vi skal vælge? Der er storternet, småternet og karton'.

Pigerne vælger papir.

Der er gruppearbejde, og pigegruppen forhandler, fordeler arbejdet, skændes lidt og snakker om, hvordan deres søjlediagram bliver pænest. Det skal nemlig op på opslagstavlen bagefter, og en del af opgaven lyder på, at det skal være pænt og letlæseligt.

To piger vender og drejer papiret og prøver at tegne streger op til et koordinatsystem, mens tre andre i gruppen regner løs.

3. klasse på Tjørring Skole uden for Herning. Skoledagen begyndte i rundkreds med sang, og bagefter præsenterede lærerne dagens program. Det indeholder både fordybelse/arbejde, fremlæggelse, dialog og selvfølgelig pauser. Lærerne fortæller på skift, hvordan de har delt dagen og arbejdet op. Indimellem kommer der elevnavn på en opgave, så alle ved, hvem der skal fremlægge boganmeldelse i dag, og Jeanette skal huske at gå klokken 11 for at komme til tandlæge.

Foruden de forklarende ord om dagens program på tavlen hænger der skilte, der viser, om den enkelte del af programmet er dialog, fordybelse eller noget andet.

Fordeling af arbejdet

Efter denne praktiske runde fortæller matematiklærer Birthe Jørgensen lidt om dagens arbejde med søjlediagrammer. Opgaven er at tegne diagrammer over, hvor meget en flok børn er vokset i højde og vægt på to år. To grupper skal tegne skemaer over vægt og to andre grupper over højde. Det er op til grupperne, hvordan de vil tegne søjlerne, så de skal også blive enige om, hvorvidt diagrammet kun skal vise, hvor mange centimeter børnene er vokset, eller vise, hvor høje de var før og nu.

Klassen repeterer lige, hvor mange gram der går på et kilo, og hvor mange centimeter én meter er. Derefter fortsætter arbejdet i grupperne.

Birthe Jørgensen har opfordret eleverne til at fordele arbejdet i hver gruppe. Hun hjælper en af grupperne i gang, og klassens dansklærer, Lisbeth Laugesen, hjælper en anden gruppe. Det er sjældent, de er to lærere i klassen samtidig, men de nyder det, når det kan lade sig gøre.

Et par af grupperne skal have hjælp til at fordele arbejdet imellem sig, og i én gruppe går arbejdet næsten i stå på grund af en konflikt. I en anden gruppe mundhugges eleverne lidt, men så trækker de lod om, hvem der skal lave hvad.

'Alle har jo lavet noget i gruppen, men nu er der to, der kan lave navne, og tre, der kan lave søjler', opsummerer en pige. Tre i gruppen kravler op på bordet, så de lettere kan komme til at skrive og tegne på det store papir. Arbejdet er koncentreret.

Efter to lektioner er der pause. Søjlediagrammerne gemmes væk til i morgen, hvor de skal gøres færdige.

Populære Haiku-digte

Efter pausen sidder eleverne i rundkreds, da lærerne træder ind i klassen. Der har været problemer med drengenes fodboldspil i frikvarteret. Lærerne lytter til problemerne, og det ender med, at en af dem tilbyder at tale med eleverne i den klasse, drengene spiller fodbold med.

Da fodboldproblemerne er klaret, er det Rasmus' tur. Han anmelder en bog, han har læst. Han fortæller om handlingen og læser et stykke op for klassen. Tre andre elever har også boganmeldelser med. Klassen lytter og kommenterer.

Efter boganmeldelserne læser Andreas sine Haiku-digte op. Han har allerede skrevet tre digte. Klassen tæller stavelserne i hans digte - jo, de passer.

Haiku-digte er en japansk digteform, hvor hvert digt skal have 17 stavelser. Første linie skal indeholde fem stavelser, anden linie syv stavelser, og tredje linie skal have fem.

Alle går i gang med deres Haiku-digte. Nogle skal skrive, andre skal skrive ind på computer eller i hånden. En gruppe elever går på biblioteket for at låne nye bøger.

'Fuglene fløjter, og træerne springer ud. Foråret kommer'. Et Haiku-digt. Eleverne skriver, tæller, river sig i håret, og én går ud for at se nærmere på det træ, som han havde besluttet at skrive om.

'Hvad vil du gerne fortælle om det træ?' spørger Birthe Jørgensen.

Eleven kommer tilbage med en lille kvist med ranker, der dufter af honning. Det bliver vist et Haiku-digt med honning.

Evaluering af dagen

Klokken kvart over 11 kommer eleverne alle vegne fra, tager deres stol og sætter sig i rundkreds. Nu skal den del af dagen, som Birthe Jørgensen og Lisbeth Laugesen står for, afsluttes.

Lisbeth opsummerer dagens indhold.

'Er det gået godt, og hvad kunne vi have gjort bedre?' spørger hun.

'Det var en god dag. For jeg nåede det, jeg skulle', siger en elev.

'Det er gået godt og en smule skidt, fordi vi i matematik vendte søjlen forkert'.

En dreng fortæller glad, at det har været en dejlig dag, fordi han har lavet Haiku-digte, og det kan han enormt godt lide.

'Det har været en god dag, men i matematik gik det ikke lige så godt', siger en dreng.

'Vi kunne ikke finde ud af det', supplerer en gruppefælle.

'Nej, jeg tror, det var, fordi vi ikke havde noget særligt godt samarbejde. Der var én, der forklarede en masse, og så skulle en anden og jeg gøre noget andet'.

'Ved I, hvad I skal lave i morgen - hvordan I kommer videre?' spørger Birthe Jørgensen.

Det mener de fire drenge ikke er tilfældet, så de aftaler, at Birthe begynder med at hjælpe deres gruppe næste dag.

I morgen bliver en gøre-færdig-dag, konkluderer én.